Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Store fald efter uge præget af fredsaftale og snak om AI-boble

10/10 06:32

Der er malet med den røde pensel på store dele af det asiatiske aktiemarked fredag morgen, efter en uge præget af store begivenheder med en mellemøstlig våbenhvile og enorme nye investeringer i kunstig intelligens, AI, en amerikansk nedlukning af statsapparatet samt bekymringer om en teknologiboble.

Købsstemningen fik endnu et løft denne uge efter nyheden om, at ChatGPT-producenten OpenAI havde indgået millardaftaler med de sydkoreanske giganter Samsung og SK Hynix samt det amerikanske firma AMD.

Men nu er snakken, om at værdiansættelserne hos nogle selskaber måske er blevet for høje, for alvor gået i gang, skriver Reuters.

- Nogle områder af markedet synes overophedede, siger Keith Lerner fra Truist Advisory Services til nyhedsbureauet.

- Den efterhånden lange periode uden et betydelig tilbageslag gør markedet mere følsomt over for negative overraskelser, påpeger han.

Alle tre hovedindeks på Wall Street sluttede i rødt, og Asien følger stort set trop.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 1,0 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 1,7 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,1 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,4 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,3 og 0,8 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 1,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,0
Topix-1,7
Hongkongs Hang Seng-1,1
China Shanghai Composite-0,3
China CSI 300
-0,8
Taiwan TaiexLUKKET
Sydkoreas Kospi+1,4
Indiens BSE SensexLUKKET
Singapores STI-0,1
Sydney ASX 200-0,1

.\\˙ MarketWire