Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens danske avisuddrag med Novo, Ørsted og Pandora

10/10 06:53

BØRSEN

NOVO MELDER MILLIARDOPKØB

Novo Nordisk opkøber amerikanske Akero Therapeutics for 30 mia kr. Opkøbet er det første under Mike Doustdar, og det skal positionere Novo stærkere i markedet for fedtlever. (Side 4)

TOLD PRESSER DANSK EKSPORT

Der har været gang i lommeregnerene, siden handelspoltikken blev vendt drastisk på hovedet af den amerikanske administration. Nu viser de nyeste eksporttal, at den danske eksport til USA faldt med 13,7 pct. i august, som følge af at toldsatserne for alvor er slået igennem. (Side 34)

ØRSTEDS NEDSKÆRINGER TAGER EFFEKT

Inden udgangen af 2025 vil 500 medarbejdere være afskediget i Ørsted, men det tal er fire gange så højt inden kalenderen siger 2028. Topchef Ramus Errboe påpeger, at reduktionen vil komme både fra naturlig afgang, nedlæggelse af stillinger samt frasalg af enheder. (Side 8)

BERLINGSKE BUSINESS

2000 MISTER JOBBET HOS ØRSTED

I 2028 vil kriseramte Ørsted efter planen haven 25 pct. færre medarbejdere end i dag. Den ene krise har efterfulgt den anden, så nu er virksomheden nødt til at indsnævre sit forretningsmæssige fokus markant. (Forside, side 4)

EFTER PRISSTIGNINGER SÆNKER LIDL NU PRISERNE PÅ 100 VARER

Dagligvaregiganten Lidl er efter eget udsagn blevet bedre til at købe ind, hvilket er årsagen til, at kæden nu kan sænke priserne på 100 dagligvarer. (Side 5)

ANALYSE: PENSIONSSELSKABER LEVERER DÅRLIGERE AFKAST END DE BURDE

En lang række store pensionsselskaber leverer et dårligere afkast, end de burde. Dermed har pensionskunder gået glip af store milliardbeløb i afkast. Det viser en ny analyse, som nu tidligere kandidat-studerende ved CBS har lavet. (Siden 6-7)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

INVESTORER TRUER SOLCELLEGIGANT MED NYT SAGSANLÆG

Endnu en fond, Obton Dynamic, under den aarhusianske Obton-koncern trues med et nyt sagsanlæg. Kritikken går på, at moderselskabet havde indkøbt investeringsprojekter, som blev videresolgt til Obton Dynamic til en langt højere pris, som investorerne i fonden endte med at betale. (Forside, side 4)

ANALYTIKER: ØRSTED BLIVER ET BETYDELIGT MERE VÆKSTSVAGT SELSKAB

De medarbejdertilpasninger på 2000 frem mod udgangen af 2027, som Ørsted planlægger at gennemføre, vil efterlade et betydeligt mere "vækstsvagt" selskab mener analytiker. Men det tegner billedet af et selskab, der har behov for at finde fodfæste frem med næst årti, lyder vurderingen. (Forside, siden 7)

KASI-KURATOR: WHISTLEBLOWER VILLE SÆLGE PANDORA-DOKUMENTER

Kasi-familiens wistleblower i sagen mod Pandora har angiveligt tidligere forsøgt at sælge interne dokumenter. Det oplyser kurator i konkursboet efter Jesper "Kasi" Nielsens distributionselskab, Kasi Aps. Den pågældende, en tidligere chef i Pandora, forlangte ifølge påstanden 20 mio. kr. for at udlevere originale dokumenter. (Side 8)

.\\˙ MarketWire