Trygs investeringer sætter sig på bundlinjen
10/10 08:03
Forsikringskoncernen Tryg kom på forsikringsdriften bedre ud af tredje kvartal end ventet af analytikerne. Investeringer i kvartalet på over en halv mia. kr. sætter sig på bundlinjen, der falder i forhold til samme periode sidste år - men dog rammer over analytikernes forventninger.
Forsikringsresultat lander højere end i perioden sidste år og højere end ventet til trods for, at det har været en sommer med ekstraordinært mange vejrskader i Danmark, og at kvartalet har budt på et højere niveau af storskader end i kvartalet 2024, oplyser Tryg. Forsikringskoncernen påpeger, at renses der for vejr- og storskader er forsikringsresultatet vokset med 7 pct. sammenlignet perioden sidste år.
- Vi fremlægger i dag et stærkt regnskab, som er resultatet af vores fokus på at sikre en robust og lønsom forretning, så vi både i dag og i fremtiden kan være der for vores kunder. Vi har allerede i år hjulpet vores kunder med flere end 1,5 mio. skadesager, og vi har erstattet og udbedret skader for mere end 19,2 mia. kr. Det er et tal, jeg er særligt stolt af, siger Johan Kirstein Brammer, topchef i Tryg, i forbindelse med regnskabet.
Tryg har haft udgifter til vejrskader for 200 mio. kr. i kvartalet, svarende til 40 mio. kroner over normaliseret niveau, især drevet af sommerens mange skybrud i Danmark. Udgifterne til storskader ender på 114 mio. kroner, hvilket er højere end i i perioden sidste år, men lavere end forventet. Samlet set lander vejr- og storskader under det forventede niveau, skriver Tryg om udviklingen.
Forsikringskoncernens toplinje, som udgøres af præmieindtægterne, steg i tredje kvartal til 10.175 mio. kr. fra 9786 mio. kr. i samme kvartal året før. Her var analytikerkonsensus på 10.228 mio. kr. Trygs privatforretning er vokset med 3,8 pct. og korrigeret for den tekniske justering lander væksten på 4,7 procent for forretningsområdet. Trygs erhvervs- og industriforretning er vokset med 2,4 pct. i perioden. I lokale valutaer steg præmieindtægterne i kvartalet med 3,4 pct.
Resultatet på bundlinjen faldt til 1479 mio. kr. fra 1611 mio. kr. i samme kvartal året før. Forventningerne hos analytikerne lød på 1413 mio. kr. Resultatet betyder, at Tryg udbetaler 2,05 kr. per aktie i udbytte for kvartalet.
Tryg fastholder som ventet de finansielle mål for 2027, som selskabet offentliggjorde i december, da det præsenterede en ny strategi for de næste tre år.
I 2027 er målet et forsikringsresultat resultat på mellem 8,0 og 8,4 mia. kr. og en combined ratio på omkring 81.
Tabel for Trygs regnskab for tredje kvartal af 2025:
(e) indsamlet af Tryg blandt op til 15 analytikere. * sammenligningstal er tilpasset ændret regnskabspraksis.
Forventninger til 2027:
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
