Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europæiske chipaktier rejser sig igen fra sent panikudsalg fredag

13/10 10:29

De europæiske chipaktier trækker mandag formiddag et hurtigt comeback til aktiemarkedet efter et kraftigt udsalg inden for den sidste handelstime fredag, da handelsspændingerne mellem USA og Kina voksede kraftigt.

Det skete med varsler om store toldforhøjelser på kinesiske varer, der senere på aften blev præciseret til yderligere 100 pct. af præsident Donald Trump.

Men søndag blødte præsidenten tonen noget op igen, da han på sit sociale medie, Truth Social, proklamerede, at det nu nok skal gå alligevel med forhandlingerne med Kina og landets præsident, Xi Jinping.

Under Stoxx 600-indekset er gruppen af teknologiaktier mandag den bedst præsterende med en stigning på 1,6 pct. Fredag nåede sektoren at falde 3,1 pct. efter et kraftigt udsalg til sidst.

Blandt enkeltaktierne stiger STMicroelectronics med 3,3 pct., ASML Holding løftes 2,8 pct., og Infineon Technologies stiger 2,6 pct.

.\\˙ MarketWire