Microsoft og Softbank forhandler ny milliardinvestering i britiske Wayve
13/10 14:17
Microsoft og Softbank forhandler ny milliardinvestering i britiske Wayve
Britiske Wayve, der beskæftiger sig med selvkørende kørselsteknologi, er i forhandlinger med Microsoft og SoftBank om en kapitalrejsning på mellem 1 og 2 mia. dollar.
Det skriver Financial Times.
Transaktionen kan værdisætte Wayve til omkring 8 mia. dollar, oplyser to personer med kendskab til forhandlingerne ifølge finansavisen.
Det tilføjes dog, at værdisætningen endnu ikke er blevet fastlagt, og at forhandlingerne i øvrigt er på et tidligt stadie.
London-baserede Wayve blev grundlagt i 2017 med primær fokus på teknologi til selvkørende biler. Sidste år rejste selskabet 1 mia. dollar i en finansieringsrunde anført af japanske Softbank, men også Microsoft deltog dengang med nye penge.
I september underskrev Nvidia en hensigtserklæring om en potentiel investering på 500 mio. dollar i Wayve, som har udviklet sine navigationssystemer ved hjælp af Nvidias specialiserede robotsystemer.
Wayve underskrive sit første partnerskab i april med Nissan om anvendelse af sin teknologi. Det betyder, at selskabet vil installere sin software i biler produceret af Nissan fra 2027.
Link til orginalartikel: https://www.ft.com/content/3f6b6126-06d6-4b31-b907-30d25c8c7236
.\\˙ MarketWire
