Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk suser til tops i eliteindeks i marked præget af handelskrig

14/10 09:29

Mærsk-aktierne har lagt sig godt til rette i toppen af eliteindekset tirsdag morgen med plusser på over 2 pct.

Toldkrigen mellem USA og Kina er fortsat i spil - og oven i er der nu også indført ekstratillæg på både den amerikanske og kinesiske shippingsektor.

Kinas handelsministerium meddelte tirsdag morgen, at landet indfører begrænsninger over for fem amerikanske enheder af Hanwha Ocean-selskabet - en af Sydkoreas største skibsbyggere med tætte forbindelser til den amerikanske shipping- og forsvarsindustri.

- Tillæg eller fees er kun en lille brik i det hele. Men det kan være, at der er nogen, der spekulerer i, at Mærsk kan vinde markedsandele på den konto, siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

B-aktien i Mærsk stiger 2,4 pct. til 12.500 kr. i den indledende handel tirsdag morgen, og A-aktien går 2,0 pct. frem til 12.490 kr.

- Men det er primært told, der spiller ind. Efter blødere toner fra USA om øget told i søndags, er Mærsk gået frem, påpeger Mikkel Emil Jensen.

B-aktien steg 1,5 pct. mandag i et ellers tynget marked.

.\\˙ MarketWire