Onsdagens internationale avisuddrag med inflation, banker og Walmart
15/10 07:38
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
INFLATIONEN ER TÆT PÅ MÅLET OM 2 PCT.
Formanden for Federal Reserve siger, at inflationsforventningerne er tæt på centralbankens mål på 2 pct. Jerome Powell udtalte tirsdag i Philadelphia, at de nedadgående risici for beskæftigelsen er steget. Det er et tilstrækkeligt bevis på, at der er endnu en rentenedsættelse i sigte. (JAY POWELL SIGNALS SUPPORT FOR MORE RATE CUTS AS US JOB MARKET COOLS)
TELEKOMMUNIKATIONSOPERATØRER AFGIVER BUD PÅ 17 MILLIARDER EURO FOR STØRSTEDELEN AF DRAHIS ALTICE FRANCE
De franske teleoperatører Orange, Bouygues og Free har afgivet et bud på 17 mia. euro for det meste af Drahis Altice France i en handel, der kan blive en milepæl i konsolideringen af det franske marked. Aftalen vil involvere forbrugerforretningen i den franske telekommunikationsvirksomhed SFR, som vil blive opdelt mellem Bouygues, Free og Orange. (TELECOMS OPERATORS MAKE £17BN OFFER FOR MOST OF DRAGI'S ALTICE FRANCE)
LVMH VENDER TILBAGE TIL VÆKST
LVMH rapporterer om forbedrede resultater i tredje kvartal efter et par hårde år for luksusbranchen. Efterspørgslen i Kina ser stærkere ud. (LVMH RETURNS TO GROWTH AS LUXURY DOWNTURN CASES)
STORBANKER MED KÆMPE OVERSKUD
Goldman Sachs, JPMorgan Chase og Citigroup slog analytikernes estimater og viste kæmpe overskud. Bankerne advarede samtidig om, at investorernes optimisme risikerer at drive den seneste fremgang på markedet ind i en boble. (BANKS CAUTION OVER BUBBLE AS THEY REPORT BUMPER PROFITS)
IMF ADVARER OM EKSPONERING OVER FOR HEDGEFONDE OG PRIVATE KREDITINSTITUTTER
Ifølge Den Internationale Valutafond bør politiske beslutningstagere styrke deres tilsyn med hedgefonde, kapitalfonde og kreditfonde. Advarslen kommer samtidig med sammenbruddet af First Brands Group og Tricolor, hvor finansielle tilsynsmyndigheder vurderer, om der er tale om et symptom på bredere problemer i hurtigt voksende private kreditmarkeder. (IMF WARNS ON $4.5TN BANK EXPOSURE TO HEDGE FUNDS AND PRIVATE CREDIT)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
USA'S AFSTANDSTAGEN TIL ELBILER SPREDER SIG
USA's afstandstagen til elbiler er begyndt at sprede sig. Indenlandsk har General Motors annonceret en udgift på 1,6 mia. dollar på grund af faldende salg af elbiler og tilskriver ændringen til reducerede statslige subsidier. EU er i gang med at genoverveje sit emissionsmål for biler for 2035. (THE REST OF THE WORLD IS FOLLOWING AMERICA'S RETREAT ON EVS)
STELLANTIS PLANLÆGGER INVESTERING PÅ 13 MILLIARDER DOLLAR
Jeep-producenten Stellantis udtalte tirsdag, at selskabet vil bruge 13 mia. dollar i USA frem til udgangen af årtiet til en lancering af fem nye bilmodeller og en ny firecylindret motor, hvilket vil skabe mere end 5000 nye arbejdspladser på fabrikker i Midtvesten. Leverandører, der leverer dele til disse modeller, kan skabe yderligere 20.000 arbejdspladser, sagde den administrerende direktør for Stellantis. (JEEP-MAKER STELLANTIS PLANS $13 BILLION INVESTMENT TO BOOST U.S. MANUFACTURING)
GOLDMAN SACHS PLANLÆGGER FYRINGSRUNDE
Storbanken Goldman Sachs udtalte tirsdag, at selskabet er på vej mod det bedste år nogensinde i sin primære investeringsbank- og markedsdivision, men advarede om en fyringsrunde inden for de kommende uger. Banken vil gå efter "low performers" og mere end 1000 medarbejdere står for skud, lyder det fra kilder med kendskab til sagen. (GOLDMAN SACHS PLANS LAYOFFS DESPITE SURGING PROFITS)
WALMART I PARTNERSKAB MED OPENAI
Walmart er i gang med at indgå et partnerskab med OpenAI, så kunderne kan købe virksomhedens produkter direkte i ChatGPT. Det er et signal fra den største amerikanske detailhandler om, at online shopping vil blive en anden oplevelse end de detailwebsteder, forbrugerne har været vant til. (SOON YOU'LL BE ABLE TO SHOP WALMART IN CHATGPT)
GRINDR BEKRÆFTER OPKØBSINTERESSE FRA FØRENDE INVESTORER
To af Grindrs største aktionærer har udtrykt interesse for en overtagelse, der vil gøre virksomheden privat. Formand James Lu og direktør Ray Zage skitserede i et brev til bestyrelsen sin intention om at undersøge en privatiseringstransaktion, der involverer køb af alle udestående aktier i Grindr, oplyste datingapp-virksomheden tirsdag. (GRINDR CONFIRMS BUYOUT INTEREST FROM TOP INVESTORS)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
NETFLIX GÅR IND PÅ PODCASTMARKEDET MED SPOTIFY-AFTALE
Streaminggiganten annoncerede tirsdag et samarbejde med lydvirksomheden Spotify, der i begyndelsen af næste år vil bringe en lang række videopodcasts om sport, kultur, underholdning og virkelige forbrydelser til Netflix. (NETFLIX JUMPS INTO PODCASTS WITH SPOTIFY DEAL)
VEDVARENDE ENERGI I KRAFTIG VÆKST
Da føderale subsidier udløber eller bliver sværere at få, skynder virksomheder sig at gennemføre sol-, vind- og batteriprojekter. Regeringen og allierede i Kongressen har fjernet skattefradrag for ren energi og sat hindringer i vejen for vedvarende energiprojekter. Det er tiltag, der på lang sigt vil betyde, at der vil blive bygget færre vind- og solparker, end der ellers ville være blevet. (RENEWABLE ENERGY IS BOOMING DESPITE TRUMP'S EFFORTS TO SLOW IT)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
STORBRITANNIEN STÅR OVER FOR DEN HØJESTE INFLATION AF G7-LANDE
Forbrugerne i Storbritannien forventes at blive ramt af den højeste inflation i G7-gruppen af førende økonomier i år og næste år, advarer Den Internationale Valutafond. (UK FACES HIGHEST INFLATION IN G7 THIS YEAR AND NEXT, IMF WARNS)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
IMF ADVARER: BRISTET AI-BOBLE PÅ LINJE MED DOTCOM-KRISEN
Den Internationale Valutafond, IMF, advarer nu om, at en bristet AI-boble kan vise sig lige så slem, som da dotcom-boblen sprang. Ifølge IMF er der stigende risici for den finansielle stabilitet som følge af en presset værdisætning, globale spændinger og høje niveauer af offentlig gæld. (IMF WARNS BURST AI-BUBBLE COULD RIVAL DOTCOM-CRASH)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
STORBRITANNIEN STÅR OVER FOR HØJESTE INFLATION BLANDT G7-LANDE
Ifølge tal fra Den Internationale Valutafond, IMF, står Storbritannien over for den højeste inflation blandt G7-landende i 2025 og 2026. Det er dårlig timing for den britiske finansminister, Rachel Reeves, der snart skal fremlægge den endelige finanslov. (UK FACES HIGHEST INFLATION IN G7 IN YET ANOTHER PRE-BUDGET BLOW FOR REEVES)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
USA BESLAGLÆGGER BITCOIN FOR 15 MIA DOLLAR
De amerikanske myndigheder har beslaglagt bitcoin for 15 mia. dollar, som knyttes til den cambodianske forretningsmand Chen Zhi. Han anklages for at stå bag et internationalt netværk baseret på netsvindel og tvangsarbejde. (USA BESLAGLEGGER BITCOIN FOR 15 MILLIARDER DOLLAR - AVSLØRER GLOBALT SVINDELNETTVERK)
.\\˙ MarketWire
