Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB-chef slår fast på topmøde: Renten er et godt sted lige nu

17/10 07:21

Christine Lagarde, der er øverste chef i Den Europæiske Centralbank, ECB, har på ugens topmøde i Washington i Den Internationale Valutafond, IMF, i Washington, gentaget sit mantra om, at renteniveauet er på et "godt sted".

Og flere af hendes ECB-kolleger, der deltager i mødet, slutter op om topchefen.

Det skriver Bloomberg News.

Christine Lagarde valgte i ugens løb at signalere, at ECB sandsynligvis ikke vil sænke renten, som har været på 2 pct. siden juni, på rentemødet i oktober.

Hvad der skal ske derefter, står dog ikke lige så lysende klart. Nogle ECB-medlemmer advarer om, at inflationsrisiciene er mere på nedsiden og argumenterer for, at en rentenedsættelse er det mest sandsynlige næste skridt. Andre har udtrykt bekymring for, at prispresset kan vise sig at være stærkere end forventet, og åbne døren for en renteforhøjelse som ECB's næste skridt.

Cheføkonom i ECB, Philip Lane, gentog i en paneldebat centralbankens officielle linje.

- Vi mener det, når vi siger, at det på en måde afhænger af data, møde for møde, siger han.

Og hans chef - Christine Lagarde - sagde tidligere på ugen til det amerikanske medie CNBC:

- Vi er et godt sted. Men vi skal forudse, at hvad som helst kan ske. Vi er positioneret til at reagere, hvis det skulle være nødvendigt.

På spørgsmålet om, hvorvidt de pengepolitiske lempelser er slut, svarede hun:

- Det vil jeg aldrig sige, fordi jeg mener, at en centralbanks opgave aldrig er færdig.

.\\˙ MarketWire