Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ringkjøbing Landbobank ansætter porteføljerforvalter fra Spar Nord som ny finansdirektør

20/10 16:31

Ringkjøbing Landbobank har ansat Mads Stouby som ny finansdirektør på bankens hovedkontor i Ringkøbing.

Han overtager per 1. januar 2026 rollen som finansdirektør fra Sten Erlandsen, som går på pension ved udgangen af marts 2026, fremgår det af en meddelelse mandag eftermiddag.

Mads Stouby har en baggrund som cand. oecon fra Aalborg Universitet og har arbejdet i finanssektoren de sidste 20 år, hvor han har haft en forretnings- og ledelsesmæssig karriere i Spar Nord i rollen som porteføljemanager, afdelingsdirektør og senest direktør for Kapitalforvaltningen.

Den kommende finansdirektør vil få ansvaret for bankens koncepter inden for investeringer og det kommercielle ansvar for bankens aktiviteter på området.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at ansætte så stærk og kompetent en profil som Mads Stouby, som sidste led i det glidende generationsskifte af vores nuværende finansdirektør Sten Erlandsen, som går på pension ved udgangen af marts 2026, udtaler administrerende direktør John Fisker.

.\\˙ MarketWire