Vestas kan blive presset af Mingyangs investeringsplaner i Skotland
21/10 06:34
I september annoncerede den kinesiske vindmølleproducent Mingyang planer om at investere 2 mia. dollar i en fabrik i Skotland, hvor der skal produceres havvindmøller.
Og selv om de britiske myndigheder endnu ikke har givet tilladelse til opførelsen, og selv om det måske slet ikke sker set i lyset af spændingerne mellem Vesten og Kina, så lægger det pres på både Vestas og Siemens Gamesa.
Det skriver Recharge News.
En ny konkurrent, som ville kunne levere havvindmøller "lokalt" i Europa fra 2028 vil nemlig øge de europæiske kunders valgmuligheder, mener Deepak Chinnapa, direktør i konsulentvirksomheden Brinckmann Group inden for vedvarende energi.
Især vil det være interessant for de store britiske udbud af havvind i 2026 og 2027, da både Vestas og Siemens Gamesa ifølge Brinckmann vil have svært ved at investere i øget produktion i Storbritannien.
Vestas og Siemens Gamesa har for tiden et reelt duopol på markedet i Europa, efter at den amerikanske konkurrent GE Vernova sidste år for en periode har trukket sig fra segmentet, og flere udviklere har udtrykt bekymring over de få valgmuligheder.
- Mingyang kunne udfylde det tomrum, siger Deepak Chinnapa til Recharge News.
Den kinesiske producent har dog en stor udfordring og det er de internationale handels- og sikkerhedspolitiske spændinger, og den amerikanske regering skal tidligere i år have advaret den britiske om ikke at tillade Mingyang adgang til det britiske marked.
- Geopolitiske dynamikker og regelhensyn vil være lige så afgørende for at bestemme udfaldene. Mingyang vil stå over for betydelig geopolitiske modvind, herunder potentiel amerikansk pres, analyserer direktøren i Brinckmann Group også.
Link til original artikel (abonnement): https://www.rechargenews.com/analysis/mingyang-factory-would-mount-pressure-on-vestas-and-siemens-gamesa/2-1-1887395
.\\˙ MarketWire
