Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Tesla, Barclays og SAP

23/10 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

TESLAS OVERSKUD FALDER MED MERE END EN FJERDEDEL TRODS REKORDSTORT BILSALG

Teslas overskud faldt med mere end en fjerdedel, da øgede omkostninger fra amerikanske toldsatser, tabet af emissionskreditindtægter og enorme udgifter til deres omstilling til robotteknologi og kunstig intelligens tærer på deres marginer. Elon Musks elbilproducents justerede nettoindkomst for tredje kvartal faldt med 29 pct. i forhold til året før og levede ikke op til forventningerne. (TESLA PROFITS DROP MORE THAN A QUARTER DESPITE RECORD CAR SALES)

REDDIT SAGSØGER AI-SØGEMASKINEN PERPLEXITY FOR AT KOPIERE DATA

Den sociale medieplatform Reddit har anlagt en ophavsretssag mod Perplexity og beskylder kunstig intelligens-virksomheden for ulovligt at have kopieret dens data for at træne modellen, der driver søgemaskinen. Anklagen, der blev indgivet til en domstol i New York onsdag, er den seneste juridiske strid mellem AI-grupper om påstået ophavsretligt beskyttet materiale. (REDDIT SUES AI SEARCH ENGINE PERPLEXITY FOR SCRAPING ITS DATA)

GOOGLE HÆVDER 'KVANTEFORDEL' OG GENNEMBRUD INDEN FOR LÆGEMIDDELFORSKNING

Google hævder at have opnået en fordel i kapløbet om at demonstrere den første praktiske anvendelse af en kvantecomputer gennem en algoritme, som kan hjælpe med at åbne op for nye teknikker inden for lægemiddelforskning og udvikling af nye materialer. Internetgiganten kalder det et eksempel på "kvantefordel" - det punkt, hvor kvantesystemer får en klar føring over traditionelle computere. (GOOGLE CLAIMS ‘QUANTUM ADVANTAGE’ THAT PROMISES DRUG DISCOVERY BREAKTHROUGHS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

TESLAS OVERSKUD STYRTDYKKER MENS MUSK RETTER FOKUS MOD 'ROBOTHÆR'

Teslas nettoindkomst faldt med 37 pct. i tredje kvartal på trods af stigende bilsalg. Det skæmmer et ellers rekordgodt kvartal for virksomheden forud for en afstemning i november om en ny lønpakke til administrerende direktør Elon Musk, der kan være helt op til 1000 mia. dollar værd som. I en tale til investorer understregede Musk vigtigheden af lønpakken til at sikre hans kontrol over virksomheden, i takt med at den udvider aktiviteterne inden for kunstig intelligens og robotprojekter. (TESLA PROFIT PLUNGES AS MUSK TURNS FOCUS TO ‘ROBOT ARMY’)

WARNER BROS. DISCOVERY HAR AFVIST TRE TILBUD FRA PARAMOUNT

Warner Bros. Discovery har afvist tre tilbud fra den rivaliserende underholdningsgigant Paramount Skydance, herunder et, der tilbød administrerende direktør David Zaslav rollen til at lede det fusionerede selskab. Paramount mener, at virksomheden er den ideelle bejler sammenlignet med andre potentielle købere. (WARNER BROS. DISCOVERY REBUFFED THREE OFFERS FROM PARAMOUNT)

AMERIKANSK HANDELSKRIG FREMSKYNDET CANADISK HAVNEUDVIDELSE

Præsident Trumps handelskrig fremskynder canadiske planer om at udvide den største containerhavn på den nordamerikanske østkyst. Premierminister Mark Carney fremskynder udvidelsen af havnen i Montreal, da Canada vil øge samhandlen uden for USA. Den nye containerterminal, der vil koste omkring 1,6 mia. canadiske dollar, er afgørende for at styrke Canadas oversøiske handel. (U.S. TRADE WAR DRIVES CANADA TO FAST-TRACK PORT EXPANSION)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

PLAYTECH-AKTIEN FALDER 25 PCT. EFTER BESKYLDNING OM 'SMÆDEKAMPAGNE' FRA RIVAL

Den London-børsnoterede spilteknologigruppe Playtech har hyret et privat efterforskningsfirma til angiveligt at "smæde" brancherivalen Evolution, der leverer software til casinoer. Playtech anklages for at have betalt mere end 1,8 mio. pund for en rapport fra 2021 fra det omstridte private efterretningsbureau Black Cube, der beskyldte Evolution for at operere på forbudte markeder. (PLAYTECH SHARES DOWN 25% AFTER ACCUSATION OF ‘SMEAR’ BY RIVAL)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

BARCLAYS NEDTONER EKSPONERING PÅ 20 MIA. PUND MOD PRIVAT KREDITBRANCHE

Storbanken Barclays insisterer på, at de kan håndtere en eksponering på 20 mia. pund mod den pressede private kreditbranche efter advarsler fra Den Internationale Valutafond (IMF) og Bank of England. Ifølge bankens topchef driver Barclays en "meget risikokontrolleret butik" og chefen er komfortabel med bankens udlånsstandarder for den private kreditbranche. Det er på trods af et tab på 110 mio. pund på den amerikanske subprime-billångiver Tricolor, som kollapsede på grund af svindel sidste måned. (BARCLAYS PLAYS DOWN £20BN EXPOSURE TO PRIVATE CREDIT INDUSTRY)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

EU BLIVER KVALT AF KINA

Uanset om det er chips til bilindustrien eller sjældne jordarter, så udøver Kina sin magt i handelskonflikten. Og risikoreduktionen i de indenlandske virksomheder materialiserer sig kun langsomt. "Sandheden er, at vi er prisgivet i situationen," siger en industrileder. (DIE EU WIRD ZERRIEBEN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

SAP LEVER IKKE OP TIL FORVENTNINGERNE I CLOUD-FORRETNINGEN

Økonomisk usikkerhed og den amerikanske handelskonflikt fortsætter med at tynge SAP. I tredje kvartal levede den tyske softwareproducent ikke op til analytikernes forventninger hverken i cloud-forretningen eller i den samlede omsætning. Aktien faldt i første omgang med helt op til 3 pct. i efterhandelen, men genvandt en stor del derefter. (SAP VERFEHLT IM CLOUDGESCHÄFT DIE ERWARTUNGEN)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HANG SENG BANK UDPEGER SOMERLEY CAPITAL TIL AT VURDERE HSBC'S OPKØBSTILBUD

Hang Seng Bank har udpeget Hongkongbaserede Somerley Capital som finansiel rådgiver for det udvalg, der evaluerer HSBC Holdings' forslag om at købe bankens minoritetsaktier. Somerley skal bistå det uafhængige bestyrelsesudvalg med at vurdere forslaget. Somerleys og udvalgets anbefalinger vil blive inkluderet i et kommende dokument om planen, der skal sendes til Hang Seng Banks aktionærer. (HANG SENG BANK APPOINTS SOMERLEY CAPITAL TO ASSESS HSBC’S BUYOUT OFFER)

.\\˙ MarketWire