Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Novo Nordisk, Ringkjøbing Landbobank og Bavarian

23/10 06:32

BØRSEN

DET BLIVER DYRT AT STYRKE NOVOS BESTYRELSE MED USA-EKSPERTER

Novo Nordisk har brug for bestyrelseskandidater med viden om det amerikanske vægttabsmarked. Men afstand og markant dyrere honorarer udfordrer rekrutteringen, erkender Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden og kommende formand for Novo Nordisk. (Forside, side 6-7, 8, 10 & 12)

BESTYRELSE OG AKTIONÆRER SLÅS OM BAVARIAN

Linjerne er trukket hårdt op mellem Bavarian Nordics bestyrelse og de mange aktionærer, som indtil videre ikke har ønsket at sælge deres aktier til den pris, to kapitalfonde har budt. Nu er prisen hævet og acceptgrænsen sat ned to gange. Spørgsmålet er derfor, om det er nok til at overbevise de afvisende aktionærer. (Side 16-17)

RINGKJØBING LANDBOBANK HÅBER KØBENHAVNS BOLIGFEST DÆMPES

Der er nok at bekymre sig om, men Ringkjøbing Landbobank sejler i smult vande. Men banken har 30 pct. af sit boligudlån i København, og direktør John Fisker håber på, at boligmarkedet stabiliserer sig på det nuværende niveau. (Side 24)

BERLINGSKE BUSINESS

FONDENS FORMAND TROMLEDE NOVO-BESTYRELSEN - KILDER AFSLØRER INTENS MAGTKAMP

Uenighed om centrale spørgsmål antændte en intens strid mellem Novo Nordisks bestyrelse og den enerådige ejer, Novo Nordisk Fonden. Konflikten eskalerede så voldsomt, at bestyrelsen tirsdag trak i nødbremsen og valgte at forlade selskabet. (Forside, side 4-5)

KUN ÉN DANSKER I NOVO NORDISKS NY BESTYRELSE

Efter et af de voldsomste bølgeskvulp i dansk bestyrelseshistorie er alles øjne rettet mod Novo Nordisks nye bestyrelsesformand, Lars Rebien Sørensen. Men bag ham står en ny bestyrelse af mere ubeskrevne skikkelser. (Side 6)

USA FÅR AUSTRALIEN MED OMBORD I KAMPEN MOD KINA OM SÆRLIGE MINERALER

Aftale mellem USA og Australien om kritiske mineraler skal øge udvindingen og produktionen af vigtige ingredienser i elektronik og militært isenkram. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NYKREDITS OPKØB AF KONKURRENTEN SPAR NORD GIVER RINGKJØBING LANDBOBANK NYE MULIGHEDER

Ringkjøbing Landbobank fortsætter med at vinde markedsandele og ser positivt på fremtiden. Senest har Nykredits opkøb af konkurrenten Spar Nord givet nye muligheder. (Forside, side 7)

.\\˙ MarketWire