Intel slog forventningerne og blev sendt op i eftermarkedet
24/10 06:34
Chipproducenten Intel er kommet med en beroligende fremtidsprognose i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, der er landet torsdag aften.
Selskabet ser en stigende efterspørgsel efter PC'ere, der ellers har været ude i modvind. Og det gav investorerne blod på tanden, og aktien blev sendt 8,1 pct. op i eftermarkedet.
- Kunstig intelligens (AI) driver efterspørgslen for computere, skriver Intel i regnskabet.
Salget i fjerde kvartal ventes at ligge mellem 12,8-13,8 mia. dollar - og selvom midtpunktet på 13,3 mia. dollar ligger under analytikernes estimat på 13,4 dollar, ses prognosen som et comeback til selskabet.
- Den nuværende efterspørgsel overstiger udbuddet - og det er en trend, som vi venter vil fortsætte ind i 2026, siger Intels finansdirektør, Dave Zinsner, ifølge Bloomberg News.
Han påpeger, at resultaterne for det netop rapporterede tredje kvartal viser "den underliggende styrke på vores kernemarkeder".
I tredje kvartal endte den justerede driftsmargin på 11,2 pct. mod negative 17,8 pct. i perioden sidste og og analytikernes forventning på 3,07 pct.
Det justerede driftsresultatvar på 1,52 mia. dollar mod ventet 384,2 mio. dollar og et underskud på posten på 2,37 mia. dollar i tredje kvartal sidste år.
.\\˙ MarketWire
