Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo Nordisk, DSV og Rockwool

24/10 06:32

BØRSEN

INVESTORER: LARS REBIEN TRÆKKER NOVO-AKTIEN NED

Flere Novo Nordisk-aktionærer tror på, at udskiftningen af selskabets bestyrelse kan genrejse aktiemarkedets tillid på sigt, selvom governance-udfordringer tynger aktien lige nu. (Forside, side 14-15)

WEGOVY PRESSER ARBEJDSGIVERE I USA: DYRT AT TILBYDE

Amerikanske arbejdsgivere overvejer at skære ned på dækningen af vægttabsmedicin, da det koster mere end forventet. Vægttabsmedicin er ellers fantastisk at kunne tilbyde medarbejderne. (Side 20)

MINDRE SPEKTAKULÆRE OPKØB ER VEJEN FREM FOR DSV

Investorer skal forvente opkøb af mindre skala end Schenker, siger DSV’s topchef, Jens Lund. Det stiller nye krav til transportkæmpen, der nu skal finde andre veje til at øge værdien, lyder det fra analytikere. (Side 26-27)

BERLINGSKE BUSINESS

MANGEL PÅ UAFHÆNGIGHED I NOVO NORDISK KAN RAMME AKTIONÆRERNE

Armslængdeprincippet er bænket på ubestemt tid, og andelen af uafhængighed i Novo Nordisks bestyrelse tipper gevaldigt efter tirsdagens drama i selskabets bestyrelse. Eksperter advarer om, at det på flere punkter kan skabe problemer. (Forside, side 6)

POLITIET DROPPER SAGEN MOD PANDORA

Forretningsmanden Jesper Kasi Nielsen lider endnu et nederlag i sin årelange strid mod smykkeselskabet Pandora. Sidste år meldte han selskabet til politiet for omfattende svindel, men sagen er nu lagt ned, meddeler NSK. (Side 4-5)

ROCKWOOL HOLDER FAST I LUKRATIV FORRETNING I RUSLAND

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mener, at Rusland fører hybridkrig mod Danmark og resten af Vesten. Alligevel holder industrikæmpen Rockwool fast i sin russiske milliardforretning. (Side 5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANMARK FYRER I STILHED

Mens Novo Nordisk tog opmærksomheden med sit store fyringsprogram, skærer mange andre danske virksomheder i medarbejderstaben - bare uden at sige det højt. Nye tal viser, at der allerede nu er varslet næsten 12.000 fyringer i år. Det er godt en tredjedel flere end i hele 2024. Virksomheder forsøger at tilpasse sig en mere urolig verden med handelskrig, toldmure og faldende efterspørgsel. (Forside, side 5)

DSV INDSNÆVRER FORVENTNINGER TIL ÅRET

Danske DSV har torsdag leveret årsregnskab. Selskabet fremrykker integrationen af tyske Schenker, men skuffer på en række regnskabstal for kvartalet. (Side 4-5)

POLITIET STOPPER EFTERFORSKNING AF PANDORA

National Enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket mulig økonomisk kriminalitet i Pandora i forbindelse med Kasisagen. Nu har politiet truffet sin afgørelse. Hos Pandora er man tilfreds med politiets udmelding. (Side 8)

WALL STREET SVØMMER I LÅNTE PENGE

Amerikanske investorer har lånt sig tungt ind i aktiemarkedet som aldrig før. Margin debt har rundet 1100 mia. dollar, og økonomer advarer om, at det indikerer massiv spekulation, og kursfald kan udløse en sneboldeffekt. (Side 10)

.\\˙ MarketWire