Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gjensidige sløjfer 145 stillinger i Danmark for at sikre fremtidig konkurrencekraft

28/10 16:25

Den norske forsikringskoncern Gjensidige sløjfer 145 stillinger i sin danske forretning. Det skal sikre, at selskabet også i fremtiden er konkurrencedygtigt.

Det oplyser Gjensidige Danmark i en pressemeddelelse.

Beslutningen betyder, at 75 medarbejdere og ledere vil blive opsagt, mens 70 stillinger ikke genbesættes. Dertil vil enkelte afdelinger som kontoret i Aabenraa blive nedlagt med årets udgang.

- Det har store menneskelige konsekvenser, når vi må sige farvel til kolleger, og vi ved, at det skaber usikkerhed og bekymring hos mange. Det er ikke en beslutning, vi har taget let på. Derfor har vi gennem længere tid haft fokus på at reducere omkostninger på en række andre områder end bemandingen, blandt andet ved at konsolidere ældre IT-systemer, sænke driftsomkostninger og automatisere processer, skriver Gjensidige i pressemeddelelsen.

Gjensidiges danske forretning oplevede i tredje kvartal en positiv udvikling målt på forsikringsresultatet i privatforretningen, mens der i erhvervsforretningen var tale om en tilbagegang for det forsikringstekniske resultat.

Samlet landede overskuddet i kvartalet på 203 mio. kr. mod 207 mio. kr. i samme periode året før.

.\\˙ MarketWire