Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nokia går i vejret med 15 pct. efter investering fra Nvidia

28/10 16:57

Nokia brager i vejret på børsen i Helsinki, efter at det er kommet frem, at teknologigiganten Nvidia vil købe aktier i den finske teleudstyrsproducent for 1 mia. dollar.

Det sender Nokia i vejret med 15,4 pct. til 6,298 euro, og selskabet kan således lægge knap 4,7 mia. euro, eller hvad der svarer til omtrent 35 mia. kr., til markedsværdien.

De nye aktier i Nokia bliver købt til 6,01 dollar - eller 5,15 euro - per styk. Efter handlen kommer Nvidia til at eje 2,9 pct. af aktierne i Nokia.

Med i investeringen er et strategisk samarbejde mellem de to selskaber, der skal forme og lede det såkaldte AI-RAN-marked. Der er tale om et marked, som skal kombinere netværksteknologi og kunstig intelligens.

Provenuet for aktiesalget skal bruges til udviklingen af teknologi med kunstig intelligens.

- Nokia vil bruge provenuet fra udstedelsen til at accelerere sine strategiske planer om at udvikle sikre forbindelser til AI-supercyklussen og andre generelle selskabsformål, fremgår det ifølge Bloomberg News.

Aktien i Nvidia, der er verdens største selskab målt på markedsværdi, stiger sideløbende 0,8 pct.

.\\˙ MarketWire