Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med bankfusion, skyggelån og svag krone

29/10 06:32

BØRSEN

VESTJYSK BANKS KUNDER BLIVER DE STORE TABERE

Både det vestjyske navn og Vestjysk Banks blot fire år gamle hovedkontor i Herning er snart fortid. Og det samme er den vestjyske identitet, der hidtil har fået lov til at leve under Arbejdernes Landsbanks ejerskab. (Forside, side 12-13)

TECH-KÆMPER MED REGNSKABER

Høje forventninger gør det svært for Meta og Alphabet at imponere, når regnskaberne lander onsdag aften dansk tid. Hvis satsningerne på AI ikke viser resultater – eller hvis selskaberne drosler ned på aktietilbagekøb – kan aktierne trykkes. (Side 2)

TRUMP BEGÅR FATAL FEJL I OPGØRET MED KINA

USA og Kina kan være tæt på at indgå en handelsaftale, men der er i bedste fald tale om en “skrøbelig våbenhvile”, hvis man spørger en fremtrædende ekspert. Kampen er langtfra overstået. (Side 6-7)

RENTEDYK VENTER I USA – MEN FEDERAL RESERVE FAMLER I MØRKET

Økonomerne har svært ved at greje, hvad der er op og ned i amerikansk økonomi: Går det egentlig godt eller skidt? Svaret er afgørende for centralbanken, Federal Reserve. (Side 8)

FUSION MELLEM SYDBANK, ARBEJDERNES LANDSBANK OG VESTJYSK BANK VIL UDLØSE FYRINGER

Der skal findes besparelser på 1,2 mia. kr. i den kommende fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank. (Side 14)

BANKFUSION ÆNDRER MAGTBALANCEN – OG UDLØSER MILLIARDOPGØR

Det er kommet bag på de fleste, også bankdirektører, at Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank går sammen. Det er et bankbryllup, som får store konsekvenser. ikke kun internt i bankerne, men også i hele den danske banksektor. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS

SKYGGELÅN SKABER FRYGT FOR NYT FINANSKOLLAPS

Skyggelån og amerikanske konkurser får finansverdenen til at frygte for en ny finanskrise. IMF advarer om risikoen for en krise, der er værre og voldsommere end krisen i 2008. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE VIRKSOMHEDER TROR IKKE POLITIET KAN HJÆLPE VED CYBERANGREB

To af tre danske virksomheder har ingen eller lav tiltro til, at det nytter noget at melde et cyberangreb til politiet. Men samtidig er virksomhederne dårlige til at forberede sig gennem beredskabsøvelser. (Forside, side 2)

SALGET AF FØDEVARER FALDER

Salget af fødevarer falder i danske supermarkeder. Prisstigninger presser nogle grupper af forbrugere til at lægge færre varer i kurven, og problemet ser ud til at blive værre de kommende måneder. (Side 4-5)

KRONEN SVÆKKET – HVIS DET FORTSÆTTER, ER DER RISIKO FOR HØJERE RENTE

Den danske krone er så svag, at National banken kan blive tvunget til at reagere. Danske virksomheders investeringer i USA har medvirket til presset, påpeger analytiker. (Side 5)

NYT DANSK FORSVARSFIRMA GÅR EFTER BØRSNOTERING

Et nyt dansk selskab, Danish Ukrainian Combat Systems, vækker opsigt. Bag selskaber gemmer der sig to tidligere ukrainske ministre, en forhenværende dansk udenrigsminister, en tidligere Nato-topperson og flere andre med tilknytning til forsvarsindustrien. Selskabet håber at rejse et milliardbeløb i år og det er planen at sende selskabet på fondsbørsen i København næste år. (Side 7)

.\\˙ MarketWire