Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Chipotle, Airbus og Aston Martin Lagonda

30/10 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

CHIPOTLE SÆNKER SALGSPROGNOSEN, DA FORBRUGERNE BEGRÆNSER RESTAURANTBESØG

Chipotle Mexican Grill har sænket salgsprognosen for tredje gang i år, da stigende omkostninger fortsat presser forbrugerne til at droppe at spise ude. Det sender aktien ned med over 15 pct. i eftermarkedet. (CHIPOTLE LOWERS SALES FORECAST AS CONSUMERS CURTAIL DINING OUT)

AMERIKANSKE GASPRODUCENTER IDENTIFICERET SOM DE STØRSTE FORURENERE I MILJØRAPPORT

Amerikanske flydende naturgasterminaler har alle overtrådt luftforureningstilladelser mindst én gang over en periode på fem år ifølge en ny rapport, der rejser spørgsmål om folkesundheds- og miljørisici fra det AI-drevne industriboom. Alle syv amerikanske LNG-terminaler, der var fuldt operationelle ved udgangen af 2024, har overtrådt Clean Air Act, som regulerer luftemissioner. (BOOMING US GAS PRODUCERS IDENTIFIED AS TOP POLLUTERS IN ENVIRONMENTAL REPORT)

AIRBUS FASTHOLDER MÅL FOR FLYLEVERING TRODS PROBLEMER I FORSYNINGSKÆDEN

Flyproducenten Airbus holder fast i det ambitiøse mål for flylevering for året trods problemer i forsyningskæden forårsaget af mangel på motorer. Virksomhedens kvartalsvise overskud steg på baggrund af en solid forsvars- og rumfartsforretning. Flyproducenten leverede 507 kommercielle fly i årets første ni måneder – hvilket betyder, at de er presset til at levere de resterende 313 i årets sidste tre måneder for at nå det årlige mål. (AIRBUS STICKS TO JET DELIVERY TARGET DESPITE SUPPLY CHAIN DISRUPTIONS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

FREMTIDIGE RENTENEDSÆTTELSER FRA FED 'LANGT' FRA SIKRE EFTER DELT MØDE

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænkede renten på det andet møde i træk, men centralbankchef Jerome Powell såede tvivl om forventningerne om en yderligere rentenedsættelse i år. Powell kom med en usædvanlig skarp kommentar på pressekonferencen efter mødet onsdag og afviste markedets forventninger om, at en rentenedsættelse på bankens næste møde i december er en forudsigelig konklusion. "Langt fra," sagde han. (FUTURE FED RATE CUTS ‘FAR’ FROM CERTAIN AFTER DIVIDED MEETING)

META-AKTIEN FALDT PÅ BAGGRUND AF ØGET UDGIFTSPROGNOSER

Meta fik rekordomsætning i tredje kvartal, men alligevel faldt aktien. Virksomheden advarede om accelererende kapitaludgifter til kunstig intelligens, hvilket sendte aktien ned med 7 pct. i eftermarkedet. (META SHARES FALL ON HIGHER EXPENSE GUIDANCE DESPITE RECORD REVENUE)

GOOGLES OMSÆTNING STEG TIL REKORDHØJT NIVEAU EFTER AI-BOOM

Techgiganten Alphabet, der står bag Google fik en stigning på 16 pct. i omsætningen i tredje kvartal, hvor væksten i de digitale reklame- og cloud-computing-enheden var med til at finansiere solide omkostninger til kunstig intelligens. AI-udgifterne forventes at nå op til 93 mia. dollar i år, hvilket kan finansiere med overskuddet fra reklame- og cloud-enheden. Aktien steg 5 pct. efter lukketid. (GOOGLE REVENUE SOARS TO RECORD AS AI BOOM LIFTS CLOUD BUSINESS)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

NVIDIA KONSOLIDERER SIN MAGT I AI-BOOMET - NU OVER 5000 MIA. DOLLAR VÆRD

Nvidias virksomhedsværdi har overskredet 5000 mia. dollar. Det er en demonstration af en værdi, der ville have været utænkelig for et par år siden. Men det var før, at ChatGPT-chatbotten tændte et kunstig intelligens-boom, der er ved at omforme hele den globale økonomi. (NVIDIA IS NOW WORTH $5 TRILLION AS IT CONSOLIDATES POWER IN A.I. BOOM)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

ASTON MARTIN RAMT AF TRUMPS TOLDSATSER

Supercarproducenten Aston Martin Lagonda fik endnu et ringe kvartal, da faldende salgsvolumener har medført større end forventet tilbagegang i omsætningen samt endnu et stort tab og dermed stigende gæld. Londons eneste børsnoterede bilproducent måtte igen proklamere, at de tidligere forventede mål for volumen, indtjening og pengestrøm for året ikke kan nås. (ASTON MARTIN LOSSES SURGE AS TRUMP TARIFFS BITE)

OVERSKUDDET FALDT HOS BEATLES-FIRMAET APPLE CORPS

Overskuddet hos multimedievirksomheden Apple Corps, der blev grundlagt af Beatles, faldt sidste år, da virksomheden medregnede omkostningerne til filmprojekter og omstrukturering. Apple Corps, der blev grundlagt i 1963 som The Beatles Limited, fik et overskud sidste år på 3,9 mio. pund mod 5,1 mio. pund året før. (PROFITS SLIP AT BEATLES FIRM APPLE CORPS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

TEKNOLOGIGIGANTER FORTSÆTTER MED AT VOKSE

Googles moderselskab Alphabet har for første gang krydset en omsætning på 100 mia. dollar. Meta og Microsoft vokser også hurtigt. Microsoft meldte dog om milliardtab fra koncernens investering i OpenAI. (TECHGIGANTEN BLEIBEN AUF WACHSTUMSKURS)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

OPENAI-BØRSNOTERING KAN NÅ OP PÅ EN BILLION DOLLAR

Ifølge en medierapport kan OpenAI blive børsnoteret allerede næste år. Insidere forventer en værdiansættelse på op til 1000 mia. dollar – en af de største børsnoteringer nogensinde. (OPENAI-BÖRSENGANG KÖNNTE EINE BILLION DOLLAR UMFASSEN)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HONGKONGS VÆRDIPAPIRTILSYN OVERVEJER REFORM FOR AT LOKKE TECH-BRANCHEN

Hongkongs finanstilsyn, Securities and Futures Commission, foretager en omfattende gennemgang af børsnoteringsreglerne for at tiltrække flere innovative virksomheder. Samtidig overvåges virksomhedernes brug af digitale aktiver som en del af deres treasury-operationer. (HONG KONG’S SECURITIES WATCHDOG EYES IPO REFORM TO WOO TECH FIRMS)

.\\˙ MarketWire