Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tivoli opjusterer trods færre åbningsdage

30/10 10:32

Trods færre åbningsdage end sidste år har Tivoli netop overstået en vellykket sommersæson og opjusterer forventningerne for året.

Det fremgår af Tivolis regnskab for tredje kvartal 2025, hvor selskabet også opjusterer forventningerne for året.

Tivoli venter nu en omsætning i niveauet 1325 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 145 mio. kr., hvilket vil være på niveau med driftsresultatet i 2024.

Før opjusteringen lød forventningen i niveauet 1300 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 130 mio. kr.

- Tivoli står stærkt. Vi opjusterer i dag forventningerne til årets resultat, hvilket er meget glædeligt. Det sker på baggrund af en god start på den udvidede Halloween-sæson samt en vellykket sommersæson, hvor der særligt var fremgang i sensommeren, som blandt andet var begunstiget af et flot og stabilt vejr, udtaler Tivolis topchef, Susanne Mørch, i en pressemeddelelse.

Samlet har der i årets første ni måneder været ni færre åbningsdage sammenholdt med 2024, hvilket betyder at lidt færre mennesker samlet har besøgt parken. I årets første ni måneder lyder besøgstallet på 2,689 mio. mod 2,737 mio. i samme periode 2024. Et fald på omkring 2 pct.

- Det gennemsnitlige antal gæster pr. åbningsdag har været 14.900 mod 14.400 gæster sidste år. Tivoli oplever dermed en fremgang i gæstebesøg samtidig med, at gæstetilfredsheden har været historisk høj, fremgår det af Tivolis regnskab.

I regnskabets tre måneder, der strækker sig fra juli til og med september, besøgte i alt 2,565 mio. gæster Tivoli, hvilket er marginalt færre end sidste år på grund af de færre åbningsdage.

- Over 35 pct. af sommerens gæster kom fra udlandet, hvor der i år særligt er oplevet fremgang i forhold til amerikanske og svenske turister, udtaler Susanne Mørch.

Omvendt fremgår det af regnskabet, at der har været en mindre tilbagegang fra lande som Norge og Tyskland.

Tabel for Tivolis regnskab for tredje kvartal af 2025:

Mio. kr.
Q3 2025Q3 2024FY 2024
Nettoomsætning
440,6435,71320,9
EBITDA
141153,3271,2
EBIT
112,3126,3162,5
Resultat før skat
110,7124,9155,4
Nettoresultat
86,397,5123,6

Tivolis forventninger til 2025:

Mio. kr.
Ved Q3 2025Før Q3 2025
Omsætning
13251300
Resultat før skat
145130

.\\˙ MarketWire