Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Meta-aktien dykker over 10 pct. efter kraftigt voksende omkostninger

30/10 16:35

Techgiganten Meta styrter ned med 12,4 pct. på det amerikanske aktiemarked torsdag, da analytikerne er blevet nervøse for selskabets kraftigt stigende omkostninger.

Det skriver Bloomberg News.

- Metas stigende omkostninger kan fortsætte med at lægge pres på driftsmarginen, da selskabets bedrifter inden for AI halter efter andre banebrydende sprogmodeller, skriver Bloomberg Intelligence.

Meta Platforms har i forbindelse med kvartalsregnskabet hævet sine forventninger til omkostningerne for hele året til 116-118 mia. dollar fra 114-118 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News på forhånd ventede 115,63 mia. dollar.

Finanshuset Oppenheimer har nedjusteret sin anbefaling til "perform" fra "outperform", med henvisning til at investeringerne i "superintelligens trods ukendte indtægtskilder, minder om udgifterne til Metaverse" tilbage i 2021/2022.

Investeringsselskabet Benchmark Company retter sin bekymring i samme retning, mens anbefalingen nedjusteres til "hold" fra "køb". Investeringsselskabet skriver at, Metas afkast af investeringer er mindre sikkert i forhold til sammenlignelige konkurrenter, "herunder OpenAI, Google, Tesla og andre banebrydende AI-laboratorier".

.\\˙ MarketWire