Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Lille nedtur efter fald i Puma, Stellantis og Novo

30/10 17:58

De europæiske aktier fik et lille tryk torsdag, hvor blandt andet Novo Nordisk dykkede efter et milliardbud på et amerikanske biotekselskab, og efter at konkurrenten Eli Lilly viste tænder med et forrygende regnskab for tredje kvartal.

Stoxx 600-indekset faldt 0,2 pct. og fulgte i hælene på mindre fald i USA, hvor Facebook-ejeren Meta Platforms imidlertid dykkede stort.

Desuden reagerede det amerikanske aktiemarked onsdag aften let negativt trods en ventet rentenedsættelse fra centralbanken, men efter at den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, skuffede ved ikke komme med klare signaler om en rentenedsættelse til december.

Novo endte i top 20 blandt de faldende Stoxx 600-aktier i Europa med et minus på 3,6 pct.

En del af faldet satte ind, da medicinalkæmpen bekræftede, at det har indledt en budkrig om det amerikanske biotekselskab Metsera og overbudt Pfizer med et bud på op til 54,6 mia. kr.

Blandt taberne var også bilkoncernen Stellantis, der dykkede 8,9 pct. oven på sit regnskab for tredje kvartal, som ifølge Bloomberg News ellers var ganske positivt.

Til gengæld varsler Stellantis ekstraordinære nedskrivninger senere i år, da politisk, økonomisk og regulatorisk pres tvinger bilproducenten til at justere sin strategi, skriver Bloomberg.

På taberholdet var også den italienske NKT-konkurrent Prysmian, der leverede en mindre end ventet opjustering af forventningerne.

Aktien dykkede 4 pct.

Sportskoncernen Puma skuffede med sit kvartalsregnskab og blev sendt baglæns med 8,8 pct.

Blandt vinderne var den hollandske storbank ING, der steg 5,6 pct. oven på sit kvartalsregnskab, der ifølge Reuters slog forventningerne i markedet, og indeholdt planer om store udlodninger på 1,6 mia. euro i aktietilbagekøb og udbytter.

.\\˙ MarketWire