Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

MT Højgaard-selskab skal renovere i Valby

31/10 16:48

Enemærke & Petersen, der er ejet af MT Højgaard Holding, er blevet tildelt hovedentreprisen på at renovere og forny 3B Folehaven i Valby.

Det oplyser MT Højgaard i en meddelelse.

Projektet omfatter renovering og fornyelse af 972 boliger, og prisen på projektet anslås til at være 1033 mio. kr.

Den endelige kontrakt indgås efter udløb af en "standstill"-periode 10. november, oplyses det.

Projektet vil blive indledt september 2026 og ventes afsluttet i marts 2031.

Ordren påvirker ikke MT Højgaards forventninger til 2025, der uændret er en omsætning på 10-10,5 mia. kr. og et driftsoverskud, EBIT, på 400-450 mio. kr.

.\\˙ MarketWire