DFDS får kursmålet sat ned af DNB Carnegie forud for regnskab
3/11 15:56
DFDS har fået sat kursmålet ned af DNB Carnegie, der er forsigtige, selv om finanshuset ser en attraktiv værdiansættelse af aktien.
Kursmålet lyder nu på 104 kr. mod før 110 kr., og holdanbefalingen gentages.
- Vi mener, at meget vil afhænge af resultatet af initiativerne i Middelhavet, hvor stigende priser skal være med til at genvinde rentabiliteten efter en ny konkurrents indtræden, skriver finanshuset i en analyse.
DNB Carnegie skuer derfor ned for estimaterne.
Finanshuset mener dog, at 2025 vil markere lavpunktet i rentabiliteten.
DFDS falder 1,2 pct. mandag eftermiddag til 90,20 kr. Rederiet kommer med regnskab for tredje kvartal på torsdag.
.\\˙ MarketWire
