USA/åbning: Usikkerhed giver nølende start omkring status quo
5/11 15:43
Begejstringen har onsdag svært ved at indfinde sig på børserne i New York, hvor handlerne fortsat bekymrer sig om udsigterne for aktier relateret til AI - kunstig intelligens.
I den indledende handel bevæger de tre ledende indeks - det brede S&P 500-indeks, det teknologidominerede Nasdaq-indeks samt ow Jones-indekset - sig alle omkring status quo.
Tirsdagens endte S&P 500-indekset 1,2 pct. lavere, Nasdaq-indekset dykkede 2,0 pct., og Dow Jones-indekset faldt 0,5 pct.
Markedet er ikke tryg ved værdisættelsen af AI-aktierne, og samtidig efterlader fraværet af data for den økonomiske udvikling - som er blokeret af den delvise nedlukning af statsapparatet - handlerne i usikkerhed.
Manglende økonomiske data gør det svært for markedet at danne sig forestillinger om centralbankens retning for renten, og netop AI- og de øvrige vækstaktier inder for teknologi er særligt sårbare over for renteudviklingen.
SMÅ SORTE SKYER PÅ BLÅ HIMMEL
Amerikanske aktier blev handlet på rekordhøje niveauer i slutningen af oktober, før advarsler om et tilbageslag på markedet fra amerikanske bankdirektører og pessimistiske synspunkter fra hedgefonde på AI-handelen gav anledning til bekymring for en boble.
- Høje værdiansættelser er som en blå himmel. I det øjeblik, der er én lille sort sky, er det ikke længere en blå himmel. Så hvis du har meget høje værdiansættelser, små nyheder og ændringer i stemningen, kan det faktisk få markederne til at falde meget, kommenterer Herald Van der Linde, chef for aktiestrategi for Asien og Stillehavsområdet hos HSBC over for nyhedsbureauet Reuters.
SURT FORMARKEN FOR IT
Aktier i Advanced Micro Devices, som er mere end fordoblet i år, falder i i de første handler 1,6 pct., og Super Micro Computer, også en AI-spiller, taber 4,9 pct., efter at serverproducenten har fremlagt kvartalsoverskud og omsætning under Wall Streets estimater.
Men aktier i andre store chipvirksomheder som Broadcom og Intel stiger 0,6-0,7 pct. fra handelsstart.
I den indledende handel stiger Eli Lilly med 1,2 pct., efter at den danske rival Novo Nordisk har sænket sin prognose for overskud og salg for regnskabsåret.
Pinterest-aktierne taber 19,9 pct., efter at billeddelingsplatformen har varslet en omsætning i fjerde kvartal under forventningerne.
FLERE BURGERE
Fastfoodkæmpen McDonald's har lagt sine regnskabstal fremfør markedsåbning. De viser bedre end ventet salgsvækst i USA i tredje kvartal, da forbruget per kunde er vokset. Det skriver Bloomberg News.
Det sammenlignelige salg i USA steg i tredje kvartal med 2,4 pct. mod 0,3 pct. i samme periode sidste år. Analytikerne havde ifølge Bloomberg konsensus ventet en fremgang på 2,1 pct.
Aktien stiger fra start 2,0 pct.
Resultatsæsonen for tredje kvartal er godt i gang, og handlende vil holde øje med store navne, der rapporterer onsdag, herunder Qualcomm, Humana, som henholdsvis stiger 1,4 pct. og taber 7,4 pct. i den indledende handel.
.\\˙ MarketWire
