Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandoras lavere 2026-prognose får Bernstein-analytiker til at snitte kursmålet

6/11 06:34

Pandoras regnskab for tredje kvartal får ikke finanshuset Bernstein til at se mere lyst på udviklingen i aktiekursen i det danske smykkeselskab. Det får en mindre ridse i lakken, da analytiker William Woods skærer 50 kr. af kursmålet til 650 kr.

Samtidig gentages anbefalingen "underperform", fremgår det af Bloomberg News.

Med det nye kursmål flager analytikeren da heller ikke meget fidus til aktien, da det ligger 15 pct. under den aktuelle kurs.

William Wood er den analytiker, der har det laveste kursmål for Pandora ifølge Bloomberg.

Pandoras regnskab varslede modvind fremadrettet, da selskabet tynges af de rekordhøje sølvpris. Det har fået selskabet selv til at skære toppen af driftsindtjeningen målt på EBIT-marginen i 2026 til omkring 23 pct. mod "mindst 24 pct.", som var ordlyden efter andet kvartal.

Aktien i Pandora faldt onsdag 5,4 pct. til 768,40 kr. efter regnskabet.

.\\˙ MarketWire