Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Robinhood, Schwiez, nedlukning og luftfart

10/11 07:43

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

SENATORER TAGER FØRSTE SKRIDT TIL AT AFSLUTTE REGERINGSNEDLUKNING

Det amerikanske senat tog søndag aften det første skridt til at afslutte den længste nedlukning af den amerikanske regering i historien. En gruppe demokratiske lovgivere krydsede partigrænserne og godkendte et kompromisforslag om at genåbne statsapparatet. Aftalen skal debates og vedtages af Senatet, og den skal også godkendes af det republikansk kontrollerede Repræsentanternes Hus, før nedlukningen kan afsluttes. (US SENATORS TAKE FIRST STEP TO END GOVERNMENT SHUTDOWN)

ROBINHOOD VIL GIVE AMATØRINVESTORER MULIGHED FOR AT INVESTERE I AI-STARTUPS

Den amerikanske handelsplatform Robinhood planlægger at give amatørainvestorer mulighed for at investere i private kunstig intelligens-virksomheder. Platformens topchef, Vlad Tenev, siger, at han er mere interesseret i at give "normale mennesker" adgang til den hurtige vækst i private AI-virksomheder end at bekymre sig om, hvorvidt der er ved at dannes en boble i sektoren. (ROBINHOOD WANTS TO ALLOW AMATEUR TRADERS TO INVEST IN AI START-UPS)

SCHWEIZISK FINANSSEKTOR SKRUMPER EFTER SKÆRPET TILSYN

Den schweiziske finanssektor skrumper. Strengere regulering og konsolidering i branchen tvinger mindre formueforvaltere og private banker til at lukke eller fusionere. Ifølge registre over porteføljeforvaltere og formuerådgivere har 1570 finansielle institutioner en licens mod mere end 2000, før nye nye regler trådte fuldt i kraft i 2022. Antallet af private banker i Schweiz er også faldet fra mere end 100 for ti år siden til kun 82 i dag, ifølge tal fra KPMG, som forudser, at tallet kan falde til under 70 inden 2030. SWISS FINANCE SHRINKS AS REGULATORS TIGHTEN GRIP ON PRIZED SECTOR

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

SENATET TAGER VIGTIGT SKRIDT FOR AT AFSLUTTE REGERINGSNEDLUKNING

Senatet overvandt søndag aften en kritisk proceduremæssig forhindring i sine bestræbelser på at afslutte den rekordlange nedlukning af statsapparatet. Senatets næste store skridt er at ændre lovforslaget og sende det tilbage til det republikansk ledede Repræsentanternes Hus. Det kan dog ikke ske, medmindre Senatet enstemmigt beslutter at undlade andre proceduremæssige skridt, der ville forsinke sagen. (SENATE CLEARS KEY HURDLE TOWARD ENDING GOVERNMENT SHUTDOWN)

TRUMP FORSVARER TOLD OG FORESLÅR UDBETALING AF 2000 DOLLAR TIL AMERIKANERE

Få dage efter at Højesteret har udtrykt skepsis over for den juridiske begrundelse for mange af præsident Trumps toldafgifter roste præsidenten på sociale medier søndag de indtægter, de har indbragt. Han sagde, at landets gæld snart vil begynde at blive nedbragt, og at alle undtagen højtlønnede ville få udbetalt mindst 2000 dollar. (TRUMP SUGGESTS $2,000 PAYOUTS TO AMERICANS AS HE DEFENDS TARIFFS)

VIL BEGRÆNSE PRIVATFLYVNINGER I VISSE LUFTHAVNE I USA UNDER PERSONALEMANGEL

Den føderale luftfartsmyndighed, FAA, har planer om at begrænse forretningsfly og andre private flyvninger til nogle af landets største lufthavne for at lette presset på lufttrafikpersonalet under den offentlige nedlukning. Restriktionerne træder i kraft mandag og omfatter et dusin lufthavne. Personalemangel fik fredag FAA til at kræve, at 40 større lufthavne skulle reducere trafikken med 4 pct. Ifølge data fra FlightAware aflyste flyselskaberne over 3600 flyvninger i USA mellem fredag og søndag. (FAA LIMITS PRIVATE AIRCRAFT FLIGHTS AT MAJOR AIRPORTS)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

FORSTYRRELSER AF LUFTFARTEN I USA KAN BLIVE VÆRRE I DENNE UGE

Tusindvis af flyvninger i USA blev aflyst i weekenden, efter at der blev indført føderale flyvebegrænsninger i landets travleste lufthavne. Nedskæringerne ventes at stige i de kommende dage, hvilket truer med at skabe yderligere kaos for flyselskaber og rejsende. (AIRPORT DISRUPTIONS MAY GET WORSE THIS WEEK)

THE THIMES (THETIMES.CO.UK)

EN UD AF SEKS ARBEJDSGIVERE VENTER FYRINGER SOM FØLGE AF AI DET KOMMENDE ÅR

En undersøgelse viser, at en ud af seks arbejdsgivere venter, at kunstig intelligens vil reducere deres arbejdsstyrke i løbet af det kommende år. Kontor-, juniorledelses-, faglige eller administrative stillinger vurderes at være de mest udsatte for at forsvinde på grund af teknologien. (ONE IN SEX EMPLOYERS EXPECT JOB CUTS FROM AI IN NEXT YEAR)


THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

Den amerikanske kapitalfond Carlyle Group ventes at overtage detailkæden The Very Group, og dermed står Barclay-familien til at miste endnu en stor forretning. (US PRIVATE EQUITY GIANT POISED TO TAKE OVER ONLINE RETAILER THE VERY GROUP)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

ENERGISELSKABER HAR STORT FINANSIERINGSHUL FREM MOD KLIMANEUTRALITET

De tyske energiselskaber skal investere over 500 mia. euro i perioden frem til 2045 for at blive klimaneutrale. Ifølge revisionsselskabet PwC advarer om en gedigent finansieringsunderskud, men peger også på veje til at lukke det. (STADTWERKEN UND REGIONALVERSORGERN FEHLEN 350 MILLIARDEN EURO)

.\\˙ MarketWire