Novo: Pædagogernes Pension vil ikke stemme om Rebien som formand
11/11 16:10
Når Novo Nordisk fredag holder ekstraordinær generalforsamling, vil Pædagogernes Pension, PBU, undlade at stemme på Lars Rebien Sørensen som ny bestyrelsesformand.
Det skriver PBU i en meddelelse.
Fravalget om at stemme begrundes med bekymringer om, at Novo Nordisk Fonden, som Lars Rebien på nuværende tidspunkt er formand for, ikke efterlever armslængdeprincippet.
- PBU mener, at tydelig governance og en klar adskillelse mellem fond og selskab er afgørende for at bevare tillid blandt interessenter og sikre Novo Nordisks uafhængighed og langsigtede bæredygtighed, skriver pensionskassen.
- Vi har forståelse for, at Novo Nordisk står med nye strategiske udfordringer, men det er netop i denne situation, at det er vigtigt at fastholde god ledelsesskik og governance, siger Sune Schackenfeldt, administrerende direktør i PBU, i meddelelsen.
.\\˙ MarketWire
