Internationale aviser med Softbank, Vodaphone og ByteDance
12/11 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
INVESTORER FRYGTER BIG TECHS AI-OMKOSTNINGER SPREDER SIG TIL OBLIGATIONSMARKEDET
Investorer har solgt gæld fra amerikanske tech-sværvægtere, hvilket viser, hvordan nervøsitet over Silicon Valleys boom i udgifterne til kunstig intelligens har smittet af på obligationsmarkedet. En kurv af obligationer udstedt af ”hyperscalers” - virksomheder, der bygger enorme datacentre som Alphabet, Meta, Microsoft og Oracle, har fået en mavepuster i de seneste uger. Afkastpræmien, som investorer kræver for at købe virksomhedsgæld frem for statsobligationer, er steget til 0,78 pct.point - det højeste niveau siden USAs præsident Donald Trump sendte markederne i torvene i april med hans toldplaner. (INVESTOR ANGST OVER BIG TECH’S AI SPENDING SPILLS INTO BOND MARKET)
SOFTBANK SÆLGER NVIDIA-ANDEL FOR 5,8 MIA. DOLLAR SOM FORBEREDELSE TIL AI-INVESTERINGER
SoftBank Group har solgt hele sin beholdning af aktier i Nvidia for 5,8 mia. dollar, da det japanske techkonglomerat søger finansiering af selskabets voksende investeringer i kunstig intelligens. SoftBank har solgt 32 mio. aktier i AI-chipproducenten i sidste måned. (SOFTBANK SELLS NVIDIA STAKE FOR $5.8BN AS IT PREPARES FOR AI INVESTMENTS)
SONY LANCERER BILLIG PLAYSTATION 5-KONSOL TIL JAPANSKE KUNDER
Sony lancerer en billig model af PlayStation 5, der kun skal sælges i Japan. Det er et træk for at øge salget, i konkurrencen med rivalen Nintendo på de to spilkoncerners hjemmemarked. Den japanske version af den diskfri PS5 "digitale udgave" kommer i salg den 21. november med en rabat på cirka 25 pct. Det følger et lignende træk fra Nintendo med sin Switch 2 konsol tidligere på året. (SONY LAUNCHES CHEAPER JAPAN-ONLY PLAYSTATION 5 CONSOLE)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
DET HVIDE HUS UNDERSØGER REGLER DER VIL ÆNDRE AKTIONÆRAFSTEMNINGER
Det Hvide Hus undersøger nye foranstaltninger til at begrænse indflydelsen fra proxy-rådgivere og indeksfondsforvaltere og blander sig i en heftig debat, der er blevet rejst af højtprofilerede topchefer som Elon Musk og Jamie Dimon i de seneste måneder. Overvejelserne går på mindst én bekendtgørelse, der vil begrænse proxy-rådgivningsfirmaer som Institutional Shareholder Services og Glass Lewis og kan omfatte et bredt forbud mod aktionæranbefalinger eller en bekendtgørelse, der blokerer anbefalinger fra virksomheder, der har engageret proxy-rådgivere til konsulentarbejde. (WHITE HOUSE EXPLORES RULES THAT WOULD UPEND SHAREHOLDER VOTING)
MÅSKE OVERSEES ASPEKTER AF NOVO-AFTALEN AF MARKEDET
Novo Nordisks aftale med den amerikanske regering om at sænke priserne på vægttabsmedicin vil skade salgsvæksten, men giver dem adgang til millioner af yderligere patienter, et aspekt der måske overses af markederne, skriver AlphaValue-analytiker Abhishek Raval. Aftalen vil føre til et fald i priserne på fedmemedicin, primært til gengæld for en treårig toldfritagelse og udvidet Medicare/Medicaid-adgang til fedmemedicin, hvilket muligvis kun vil have en negativ, lav-encifret effekt på Novo Nordisks salgsvækst i 2026. (ASPECT OF NOVO-DEAL PERHAPS BEING OVERLOOKED BY THE MARKETS - HEALTH CARE ROUNDUP: MARKET TALK)
REGERINGSNEDLUKNING NÆRMER SIG ENDEN OG LØFTER INVESTORERNES HUMØR – OG AKTIERNE
De amerikanske aktier steg tirsdag, efter at Kongressen nærmede sig en afslutning på nedlukningen af regeringen og lovede investorerne færre kommercielle forstyrrelser og bedre indsigt i økonomiens tilstand. Selvom aktierne har klaret sig rimeligt siden nedlukningen begyndte 1. oktober, er deres momentum gået i stå for nylig i takt med at nedlukningseffekten voksede. (GOVERNMENT SHUTDOWN NEARS END, LIFTING INVESTORS’ SPIRITS - AND STOCKS)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
FLYSELSKABSPROBLEMER VIL FORTSÆTTE SELV OM REGERINGSNEDLUKNINGEN SLUTTER
Den føderale regeringsnedlukning kan snart være slut. Men det vil ikke umiddelbart løse de problemer, der rammer flytrafikken. Selv hvis regeringen ophæver de restriktioner, der gælder for 40 af de travleste lufthavne, og som har bidraget til omfattende forstyrrelser, vil det tage adskillige dage for flyselskaberne at komme sig. Og der er fortsat langvarige udfordringer for landets luftfartssystem. (AIRLINE PROBLEMS WILL LINGER EVEN IF GOVERNMENT SHUTDOWN ENDS)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
OMSTRUKTURERET VODAFONE HÆVER UDBYTTET FOR FØRSTE GANG I SYV ÅR
Vodafone har hævet udbyttet for første gang i syv år. Telekommunikationsvirksomheden er vendt tilbage til vækst på dets største marked, Tyskland, efter at den igangværende omstrukturering af virksomheden er trådt i kraft. Nu venter selskabet at levere i den øvre ende af forventningerne til overskud og pengestrøm. (RESTRUCTURED VODAFONE RAISES DIVIDEND FOR FIRST TIME IN SEVEN YEARS)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
DER MANGLER HURTIG-LADESTATIONER I TYSKLAND
Hurtigopladende elbiler er kan nu også bruges til lange distancer. Men dataene om ladeinfrastrukturen er misvisende, da den medtager de langsomme ladestationer. (RICHTIG SCHNELLE LADESÄULEN FEHLEN)
GOOGLE INVESTERER MERE END 5 MIA. EURO I TYSKLAND
Google ønsker at holde trit på markedet for kunstig intelligens (AI) og investerer derfor kraftigt. Tempoet forventes også at accelerere i Tyskland, hvor den amerikanske teknologivirksomhed udvider sine investeringsplaner i det globale kapløb om computerkraft til kunstig intelligens og cloud-tjenester. I løbet af de næste fire år skal der investeres 5,5 mia. euro i landet. (GOOGLE INVESTIERT MEHR ALS FÜNF MILLIARDEN EURO IN DEUTSCHLAND)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
KLIMARISIKOINDEKSET VISER HEDEBØLGER ER DEN STØRSTE VEJRFARE I TYSKLAND
Udviklingslande og vækstlande er særligt berørt af klimaforandringer. Men konsekvenserne for Tyskland og andre EU-lande er også betydelige. Ekstreme vejrbegivenheder forårsaget af klimaændringer har kostet mindst 830.000 menneskeliv på verdensplan i de sidste 30 år og har, justeret for inflation, resulteret i økonomiske skader på cirka 4500 mia. amerikanske dollar. (KLIMA-RISIKO-INDEX ZEIGT: HITZEWELLEN SIND DIE GRÖßTE WETTERGEFAHR IN DEUTSCHLAND)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
BYTEDANCE AFSLØRER KINAS MEST PRISOVERKOMMELIGE AI-KODNINGSAGENT
Cloud-enheden for ByteDance, Volcano Engine, har lanceret en ny kodningsagent til en pris på kun 9,9 yuan (1,30 dollar) for den første måneds abonnement – hvilket understreger den hårde konkurrence på Kinas blomstrende marked for AI-udviklerværktøjer. Doubao-Seed-Code-modellen, der blev udgivet tirsdag, har et standard månedligt gebyr på 40 yuan. Brugen af Doubao-chatbot er fordoblet i løbet af de sidste seks måneder. (BYTEDANCE UNVEILS CHINA’S MOST AFFORDABLE AI CODING AGENT AT JUST US$1.30 A MONTH)
.\\˙ MarketWire
