Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rockwools regnskab vidner om afdæmpede markeder: Kursmålet sænkes hos Danske Bank

12/11 11:53

En svag udvikling i tredje kvartal med svage markeder i blandt andet Canada og Storbritannien har lagt pres på Rockwools indtjening i perioden.

Næppe hjælper det, at en af isoleringskoncernens fabrikker i Schweiz har måttet lukke som følge af en hændelse, hvor flydende sten er endt på gulvet i en produktionshal.

Det får Danske Bank til at sænke både estimaterne for de kommende år og kursmålet for aktien. Kursmålet er nu 265 kr. fra tidligere 285 kr. - stadig med anbefalingen "køb".

Til trods for det afdæmpede kvartal og ringere udsigter i den kommende tid ser Danske Bank dog stadig en stærk underliggende efterspørgsel.

- Selv om svækkelsen i USA, der blev nævnt i andet kvartal, normaliserede i tredje kvartal, indgyder den lavere end ventet indtjeningsgrad i fjerde kvartal ikke tillid til indtjeningen i 2026, om end vi stadig vil fremhæve, at den underliggende efterspørgsel er intakt, skriver Danske Banks analytikere Anders Christian Preetzmann og Casper Blom og henviser til regnskaber fra konkurrenterne.

Udviklingen i tredje kvartal var faktisk også en spids over, hvad Danske Bank havde ventet.

Rockwool venter nu en indtjeningsgrad på 14-15 pct. fra tidligere "under 16 pct". Den sænkede prognose indikerer, at EBIT-marginen i fjerde kvartal vil være i niveauet 9-13 pct.

- Vi mener, at aktien sandsynligvis vil ligge underdrejet, indtil der er skabt mere klarhed omkring den underliggende markedsaktivitet og Rockwools evne til at hæve priserne - det ventes dog ikke før telekonferencen for tredje kvartal og efterfølgende gruppemøder om to ugers tid, fremgår det.

Aktien i Rockwool falder onsdag 0,3 pct. til 205,25 kr. efter et dyk på 3,8 pct. tirsdag.

.\\˙ MarketWire