Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand lander bedre end frygtet i tredje kvartal - udgifterne holdes nede af studiepause

13/11 08:38

Zealand Pharma ser med spænding frem mod et datafyldt 2026 efter et tredje kvartal, der var lidt bedre end ventet blandt analytikerne.

Det skyldes primært lavere udviklingsomkostninger, efter at selskabet har sat en lægemiddelkandidat på pause.

- Jeg er meget opmuntret af den stærke eksekvering af vores kliniske programmer og momentum bag vores partnerskab med Roche, siger Adam Steensberg, der er administrerende direktør hos Zealand Pharma, i regnskabet.

Efterhånden som vi går ind i en periode med mange katalysatorer for selskabet, ser jeg frem til vores kapitalmarkedsdag i december, hvor vi vil sætte scenen for de fase 2- og 3-data for Petrelintid og Survodutid, som hastigt nærmer sig, fortsætter han.

Netop Petrelintid indgik Zealand Pharma i marts en stor udviklingsaftale med schweiziske Roche om.

Den betyder også, at der kommer over 9 mia. kr. i kassen i 2025, som samlet sikrer et stort overskud for året og giver sikkerhed for, at Zealand Pharma udviklingsmæssigt kommer i mål med sin kronjuvel.

SÆTTER "LOVENDE" KANDIDAT PÅ PAUSE

Zealand Pharma har også for bedre at fokusere sine midler på de største vækstmuligheder sat udviklingen af Dapiglutid, som selskabet ellers med egne ord har fremvist opløftende resultater for i sommer, på pause.

Det betyder også, at de samlede udviklingsomkostninger for året nu ikke længere ventes at blive helt så høje, fordi der alligevel ikke indledes noget fase 2-studie med Dapiglutid.

For hele året sigtes der nu efter samlede udviklings på 2,0-2,3 mia. kr. mod tidligere 2,0-2,5 mia. kr.

For tredje kvartal isoleret set var nettodriftsomkostningerne - inklusive forsknings- og udviklingsudgifterne - 510,9 mio. kr. mod konsensus om 610 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det betyder også, at underskuddet før skat blev lige godt 400 mio. kr. mod et ventet tab på omtrent 600 mio. kr.

Mere information om beslutningen om at sætte udviklingen af Dapiglutid på pause vil formentlig også blive delt i forbindelse med kapitalmarkedsdagen den 11. december.

Tabel for Zealand Pharmas regnskab for tredje kvartal af 2025:

Mio. kr.
Q3 2025
Q3 2025 (e)
Q3 2024
FY 2025 (e)
FY 2024
Omsætning
49,622,34,4924662,7
Nettodriftsomkostninger
510,9610360,424051327,0
Heraf forsknings- og udviklingsomkostninger
320,0-263,5-919,9
Resultat af primær drift
-461,3-613-349,46806-1272,2
Resultat før skat
-404,2-596-266,46881-1083,4

(e) = estimater indsamlet af Bloomberg News hos op mod 15 analytikere (median). Tallene er trukket 10. november.

Regnskabet ventes offentliggjort 13. november klokken 7.

Zealand Pharmas forventninger til 2025:

Mio kr.
Ved Q3 2025
Ved Q4 2024
Nettodriftsomkostninger
2000-23002000-2500

.\\˙ MarketWire