Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Apple og Tencent indgår aftale om gebyr på spilkøb

13/11 12:12

De to teknologikæmper Apple og kinesiske Tencent er nået til enighed om gebyrsatsen for spil, der bliver hentet gennem appen Wechat.

Apple kommer til at stå for at håndtere betalinger gennem Wechat mod et gebyr på 15 pct. af spilprisen, fortæller kilder til Bloomberg News.

Gebyret er det halve af, hvad Apple normalt kræver for apps, der bliver hentet på selskabets egen App Store.

Aftalen, der kommer efter mere end et års forhandling, er en ny indtægtskilde for Apple. Samtidig letter aftalen presset på Tencent, da Apple har krævet, at det kinesiske selskab fik lukket en række smuthuller hos appudviklere, der har givet udviklerne mulighed for at undgå Apples sædvanlige gebyr på 30 pct.

Wechat er en mega-app udviklet af Tencent, der giver kineserne mulighed for at skrive og tale sammen, købe varer, spille spil og mere endnu.

.\\˙ MarketWire