Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Bavarian, Novo Nordisk og Zealand

14/11 06:32

BØRSEN

EFTER BØRSDRAMA: FORMAND I BAVARIAN TRÆDER TILBAGE

Efter det mislykkede opkøbsforsøg af Bavarian Nordic har bestyrelsesformand, Luc Debruyne, valgt at trække sig fra posten med øjeblikkelig virkning. Beslutningen kommer efter flere måneders drama, hvor to kapitalfonde med støtte fra både bestyrelsen og den daglige ledelse af Bavarian Nordic forsøgte at overtage selskabet. (Børsen web)

KINESISKE MØLLEPRODUCENTER PÅ ORDREJAGT I EUROPA

Med en god portion statskroner i ryggen har kinesiske vindmølleproducenter erobret store vækstmarkeder. Nu er turen kommet til Europa, hvor Vestas og Siemens Gamesa hersker. Ifølge en analytiker er kineserne ved at forhandle ordrer hjem og dermed skabe et fodfæste i EU. (Forside, side 6-7)

FIRE UD AF TI STORE SELSKABER HAR NUL KVINDER I BESTYRELSEN

Danmark ligger i bund i Norden, når det gælder kvinder i bestyrelser. En ny analyse peger på en forklaring: Krav om topledererfaring sorterer kvinder fra, allerede inden kandidatlisten er skrevet. (Side 4)

ZEALAND DROPPER VÆGTTABSHÅB

Et af Zealand Pharmas tre vægttabshåb ryger ud i novemberkulden, efter at topchefen har vurderet, at det ikke kommer til at spille en stor økonomisk rolle. (Side 8)

FREDAG SÆTTER REBIEN SIT HOLD: FORSTÅ NOVOS PROBLEMER

Formand i hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, der har en mangeårig fortid som topchef i Novo Nordisk, var manden, der trak i nødbremsen i foråret 2025 og fik ændret topledelsen. Fredag eftermiddag bliver det meste af Novo Nordisks bestyrelse skiftet ud. (Side 16)

AMBU-CHEF FÅR PLADS I NOVO-BESTYRELSE

Ambus administrerende direktør, Britt Meelby Jensen, er indstillet til at tage plads i Novo Nordisks bestyrelse. I 2022 blev hun stillet over for opgaven med at vende udviklingen i kriseramte Ambu, der kæmpede med lav indtjening og en smadret aktie. (Side 17)

BETTER COLLECTIVE MISTER HØJDE

Uventede sportsresultater kostede Better Collective dyrt og var med til at trække omsætningen for tredje kvartal ned med over 20 mio. kr. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

LARS REBIEN BLIVER NY BESTYRELSESFORMAND – MEN IKKE UDEN FORBEHOLD

I dag indsætter Novo Nordisk Fonden formand Lars Rebien Sørensen som bestyrelsesformand for et kriseramt Novo Nordisk. Herhjemme får han på forhånd opbakning fra enkelte store danske pensionsselskaber – senest PensionDanmark – men under overfladen ulmer en protestbølge. (Forside, side 2)

DANSKE BESTYRELSER ER EN LUKKET MANDEKLUB

En ny rapport peger på dybereliggende årsager til den skæve kønsfordeling i danske bestyrelser – og dens konklusioner overrasker forskningschef i Erhvervslivets Tænketank. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER LEMPELSE AF PENSIONSREGLER

Sampension advarer om, at skattestraf kan få betydning for, om der er tilstrækkelig arbejdskraft i de kommende år. (Side 8)

NY AFTALE KAN GØRE NOVO NORDISK MERE FOLKELIG I USA

Novo Nordisk planlægger at sælge sin længe ventede tabletform af Wegovy med hjælp fra amerikanske Weight Watchers. (Side 10)

.\\˙ MarketWire