Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordjyske Asetek steg 95 pct. på opkøbstilbud fra kinesere

25/11 17:21

Nordjyske Asetek, der producerer vandkølere til computere, servere og datacentre, steg på børsen i København tirsdag med hele 95,4 pct. til 1,60 kr. på nyheden om, at selskabets aktionærer kan se frem til at modtage et købstilbud på 1,72 kr. per aktie.

Tilbuddet fremsættes af CQXA Holdings, som hører under den Shanghai-børsnoterede virksomhed Suzhou Chunqiu Electronic Technology, inden for de næste fire uger, og der er allerede givet håndslag på transaktionen fra Asetek-aktionærer, inklusive personer relateret til bestyrelse og direktion, repræsenterende en ejerandel på 33,4 pct.

Tilbuddet værdisætter aktierne i Asetek til 547,4 mio. kr. på udvandet basis, fremgår det af en meddelelse fra Asetek.

- På baggrund af en grundig vurdering har Aseteks bestyrelse konkluderet, at tilbuddet er attraktivt for Aseteks aktionærer, og har enstemmigt besluttet at anbefale Aseteks aktionærer at acceptere tilbuddet, når det fremsættes, skriver Asetek.

Tilbuddet fra kineserne vil være betinget af en accept repræsenterende 90 pct. af aktiekapitalen.

.\\˙ MarketWire