Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens internationale avisuddrag med Google, Volkswagen og Equinor

26/11 07:41

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

GOOGLES AI SUCCESS PRESSER NVIDIAS KURS

I tirsdagens handel faldt Nvidias aktier 2,6 pct., efter der allerede var barberet 7 pct. af i formarket. Alt tyder på, at det er nyheden om Googles nyeste sprogmodel, Gemini 3, der sender Nvidia under pres. Google har udtalt at modellen er trænet ved brug af en anden chip, end den som Nvidia producerer. (NVIDIA SHARES FALL ON SIGNS GOOGLE GAINING UPPER HAND IN AI)

VOLKSWAGENS SPAREPLAN TABER FART

Bilproducenten VW har tidligere meldt ud at man vil skære 35.000 job i Tyskland, som led i omfattende nedskæringsplaner. Siden starten af 2024 har virksomheden tilbudt forskellige fordele og tidlige pensionsprogrammer for at få medarbejdere til selv at forlade pladsen. I følge VW's egne tal mangler der stadig 10.000, som eksperter vurderer kan være svære at finde. (PACE OF VOLKSWAGEN JOB CUTS SLOWS AS FEWER STAFF AGREE TO LEAVE)

TRUMP SENDER TOPDIPLOMAT TIL RUSLAND

Den amerikanske præsident sender Steve Witkoff til Moskva for at mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin. Der er for nuværende forhandling om en 28-punkts plan, som har mødt en del kritik fra blandt andet Europas ledere. (DONALD TRUMP SENDS TOP ENVOY TO RUSSIA TO FINALISE US PEACE PLAN FOR UKRAINE)


WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

META OVERVEJER AT BRUGE GOOGLES CHIP I AI-PROJEKTER

Selskabet bag Facebook og Instagram, Meta, overvejer angiveligt at bruge Googles chips frem for Nvidias til sin AI udvikling. Selv om Googles chips er mindre kraftfulde har selskabet bevist, at det kan levere store resultater. Det vil gøre Meta til den første techgigant som diversificerer sig væk fra Nvidia. (META IN TALKS TO USE GOOGLES CHIPS IN CHALLENGE TO NVIDIA)

ABERCROMBIE SKYDER I VEJRET EFTER OVERRASKELSE

Tøjforretningen Abercrombie & Fitch har i længere tid været under pres, efter salget har svigtet på tværs af kategorier og brands. I tirsdagens handel skød aktien dog op med 35 pct, da selskabet viste positive takter i det nylige kvartalsregnskab, som overraskede investorerne. (ABERCROMBIE & FITCH'S STOCK JUMPS AS QUARTERLY SALES SUPRISE WALL STREET)


THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

NY FORSKNING: AI KAN ERSTATTE 3 MIO. LAVTUDDANNEDE JOB I STORBRITANNIEN INDEN 2035

En ny rapport fra the National Foundation for Educational Research viser, at op til 3 mio. lavtuddannede job kan forsvinde i Storbritannien inden 2035 på grund af automatisering og AI. De mest udsatte job er inden for erhverv som håndværk, maskinbetjening og administrative job. Højtuddannede fagfolk vil derimod være mere efterspurgte, da AI og teknologiske fremskridt øger arbejdsbyrden på kort sigt. (AI COULD REPLACE 3M LOW-SKILLED JOBS IN THE UK BY 2035, RESEARCH FINDS)


THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

EQUINOR VIL UDVIDE MED 250 OLIEBORINGER

Efter at have neddroslet sine grønne ambitioner er Equinor nu klar med en ny udvindingsstrategi, som skal holde kapaciteten oppe frem mod 2035. Equinor forventer højere efterspørgsel i længere tid end først antaget, og dermed skal udvidelsen af produktionen fremtidssikre forretningen. (EQUINOR PLANS 250 OIL AND GAS EXPLORATION WELLS IN NORWAY IN 2035)


TESLA TABER MARKEDSANDELE I EUROPA

Tesla har fortsat store udfordringer i Europa, som generelt har haft et svagt elbilsmarked i 2025. I årets 10 første måneder er Teslas omsætning 39 pct. lavere, sammenlignet med forhenværende år. Samtidig er presset fra kinesiske konkurrenter større end nogensinde. (TESLA SALES PLUMMET IN EUROPE AS ELECTRIC CAR MARKET SLOWS)


.\\˙ MarketWire