Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Putin: Nuværende fredsplan kan danne basis for aftale om Ukraine

27/11 15:23

Fredsaftalen, som har været drøftet i Schweiz, kan danne grundlaget for en endelig fredsaftale om Ukraine.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved et pressearrangement i Kirgistans hovedstad, Bisjkek, ifølge Bloomberg News.

Præsidenten påpeger dog også, at der endnu ikke er et endeligt udkast til fredsplanen, der efter hensigten vil blive opdelt i fire etaper.

Rusland er indstillet på at tale med Europa om regionens sikkerhedsbekymringer. Samtalerne vil også tage højde for russiske betænkninger.

Ved pressearrangementet spørges der ifølge Bloomberg News ind til, om Rusland vil fastholde sit krav om, at Ukraine skal trække sine styrker ud af regionen Donetsk. Præsidenten svarer uden at uddybe, at Rusland vil stoppe med at kæmpe, når Ukraine har trukket sine styrker tilbage.

Vladimir Putin bekræfter endvidere, at en delegation fra USA vil besøge Moskva i næste uge.

Desuden nævner den russiske præsident, at USA's beslutning om at sanktionere Ruslands olieselskab kom som en overraskelse, og at sanktionerne tærer på forholdet mellem de to lande.

.\\˙ MarketWire