Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora: Sølvpriserne fortsætter opturen mandag og udbygger rekord

1/12 13:09

Sølvpriserne fortsætter i vejret mandag, hvor fredagens rekord udbygges med klare stigninger i spotprisen på ædelmetallet.

Det kan få betydning for smykkeselskabet Pandora, hvis vigtigste råvare er netop sølv.

Selskabet afdækker sine indkøb, men en højere pris vil på sigt i sagens natur øge omkostningerne for Pandora, hvis aktie mandag først på eftermiddagen falder med 1,1 pct. til 760,40 kr.

Spotprisen på sølv stiger mandag med 2,1 pct. til 57,57 dollar per ounce. Set over 2025 er prisen tæt på fordoblet.

Baggrunden er ifølge Bloomberg News blandt andet både et begrænset udbud sammenlignet med efterspørgslen og de stigende forventninger om en rentenedsættelse i USA i december.

En rekordstor mængde sølv er blevet handlet på London Metal Exchange i oktober, skriver Bloomberg News. Det har samtidig lagt pres på lagerbeholdningen omkring Shanghai Futures Exchange, som for nylig har ramt sit laveste niveau i et årti, skriver nyhedsbureauet.

- Mangler på det globale marked som følge af den nylige knaphed i London kan stadig mærkes, siger Daniel Hynes, der er råvarestrateg hos ANZ Group Holdings, til nyhedsbureauet.

- Nu hvor guld tager en pause, ser det ud til, at investorerne har vendt deres opmærksomhed mod sølv, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire