Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Medvind på aktiemarkederne sender danskernes pensionsformue til vejrs

2/12 09:07

Efter en hård start på året sætter danskernes pensionsopsparinger igen rekord.

Ved udgangen af tredje kvartal i år nåede pensionsopsparingerne 4512,4 mia. kr.. Det er en stigning på 119 mia. kr. sammenlignet med udgangen af andet kvartal, hvor den hidtidige rekord var 4339,6 mia. kr.

Det skriver Sampension i en meddelelse på baggrund af nye tal fra Nationalbanken.

Danskernes pensionsformue blev udfordret i starten af 2025, da den dengang nytiltrådte amerikanske præsident Donald Trumps toldtrusler skabte usikkerhed og dermed lagde en dæmper på aktiemarkedet.

Men efter Donald Trumps "Liberation Day" i april kunne danskerne igen se deres pensionsopsparinger vokse, udtaler Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension.

- Den positive udvikling hænger ikke mindst sammen med, at der siden midten af april generelt har været medvind på aktiemarkederne. Det har bidraget til, at danskerne indtil videre i år har fået pæne afkast på pensionsopsparingerne, og at den samlede pensionsformue er sendt til vejrs. Herudover har der været godt gang i danskernes pensionsindbetalinger i år, hvilket også har været en medvirkende årsag til vokseværket i pensionsformuen, lyder det fra Helle Dalsgaard.

Hun tilføjer, at med en måned tilbage af året bliver 2025 sandsynligvis endnu et rekordår for danskernes pensionsformue.

.\\˙ MarketWire