Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Konsolidering i bankdatabranche kan komme i spil efter BEC lukker døren for AL Sydbank

2/12 09:36

Sydbank, Arbejderbevægelsens Landsbank og Vestjysk Bank skal have fælles it-leverandør, når de tre banker fusioneres i AL Sydbank. Tirsdag har BEC meldt hus forbi, selv om dataleverandøren i dag har AL og Vestjysk som kunder, mens Sydbank benytter sig af bankdata.

Med blot Nykredit som den eneste store bank hos BEC, kan en konsolidering i branchen for bankdata komme i spil. Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

- Over de seneste ti år er antallet af pengeinstitutter i Danmark reduceret markant, men vi har stadig fem datacentraler - Bankdata, Netcompany, BEC, Nordea og Danske Bank, noterer Per Hansen sig.

Han kaster nu en skibsbruden fusion mellem BEC og SDC, der nu er ejet af Netcompany, op i luften, efter forhandlingerne strandede for 12 år siden.

- Det vil være naturligt, hvis den fusion, som faldt til gulvet, fordi de ikke kunne blive enige om, hvem der skulle fortsætte og være bestemmende, igen kommer op til overfladen, skriver Per Hansen i en kommentar.

Netcompany købte SDC, der leverer it-løsninger til den nordiske finanssektor, for 1 mia. kr. i februar i år.

.\\˙ MarketWire