Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Discountkæden Dollar Tree belønnes for glimrende regnskab og opjustering

3/12 13:16

Amerikanske Dollar Tree løftes op i formarkedet, efter at discountkæden har tjent flere penge end ventet i sit tredje kvartal, hvor det er lykkedes at holde fast i de ellers afholdende kunder i USA.

Det sammenlignelige salg voksede i kvartalet med 4,2 pct., hvor analytikerne på forhånd havde spået 4,17 pct. Dermed lader det til, at Dollar Trees discountmodel, hvor 85 pct. af produkterne koster under 2 dollar, giver pote, skriver Bloomberg News.

Det justerede overskud per aktie landede ligeledes over forventningen på 1,21 dollar i tredje kvartal.

På den baggrund har Dollar Tree også løftet prognosen for resten af regnskabsåret, hvor der nu ventes et justeret overskud per aktie i niveauet 5,60-5,80 dollar fra tidligere spænd på 5,32-5,72 dollar. Opjusteringen rammer dermed også over analytikernes bud, som lyder på 5,53 dollar per aktie.

I formarkedet stiger Dollar Tree-aktien 2,9 pct. til 112,15 dollar.

.\\˙ MarketWire