Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Paramount, PepsiCo og Nvidia

9/12 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

PARAMOUNTS FJENDTLIGE BUD PÅ WARNER BROS. PÅ 108 MIA. DOLLAR

I løbet af få uger blev skæbnen for et af Hollywoods mest legendariske studier afgjort i en dramatisk og usædvanligt hurtig proces, efter at Paramount lancerede en fjendtlig overtagelse af WBD på 108 mia. dollar. (INSIDE PARAMOUNT’S $108BN HOSTILE BID FOR WARNER BROS)

PEPSICO INDGÅR AFTALE MED AKTIVISTINVESTOR ELLIOTT FOR AT AFVÆRGE FULDMAGTSSTRID

PepsiCo har indgået en forligsaftale med aktivistinvestoren Elliott Management. Dermed undgår PepsiCo at slås med investeringsfirmaet i en dyr, langtrukken strid om fuldmagter. Til gengæld må Pepsico reducere omkostningerne, forenkle produkteingredienser og reducere priserne, efter at den aktivistiske hedgefond har opbygget en andel på 4 mia. dollar i snack- og drikkevaregiganten. (PEPSICO REACHES DEAL WITH ACTIVIST ELLIOTT TO STAVE OFF PROXY FIGHT)

BERKSHIRE HATHAWAY MISTER TOPAKTIEUDVÆLGER TIL JPMORGAN

Warren Buffetts investeringsprotegé Todd Combs forlader Berkshire Hathaway til fordel for en ny rolle hos JPMorgan Chase, mens en ny garde gør klar til at overtage det vidtstrakte 1100 mia. dollar konglomerat. Combs er en af to investeringsforvaltere hos Berkshire, der rapporterer til Warrren Buffett. (BERKSHIRE HATHAWAY STOCK PICKER TODD COMBS TO LEAVE FOR JPMORGAN)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

TRUMP VIL TILLADE NVIDIA SÆLGER H200-CHIP TIL KINA MOD EN ANDEL PÅ 25 PCT.

Præsident Donald Trump vil lade Nvidia eksportere den kraftfulde H200-chip til Kina, og at USA vil modtage 25 pct. af provenuet. Det er hans seneste forsøg på at profitere i en usædvanlig aftale med et privat firma. (TRUMP SAYS U.S. WILL ALLOW NVIDIA H200 CHIP SALES TO CHINA, GET 25% CUT)

PARAMOUNT GAV FJENDTLIGT BUD PÅ WARNER TRODS NETFLIX-AFTALE – HVAD SKER DER NU

Paramount afgav mandag et fjendtligt overtagelsesbud på 78 mia. dollar på Warner Bros. Discovery, hvilket eskalerer kampen om underholdningsvirksomheden mod Netflix ved at bringe deres sag direkte til Warner-aktionærerne. Netflix indvilligede ellers fredag i at købe Warner Bros. for 72 mia. dollar, mod at Warner opdeler studier og streamingforretning fra kabelnetværk. (PARAMOUNT MADE A HOSTILE BID FOR WARNER AFTER NETFLIX DEAL. WHAT HAPPENS NEXT?)

TRUMP LANCERER REDNINGSPAKKE PÅ 12 MIA. DOLLAR TIL TOLDRAMTE LANDMÆND

Trump-administrationen har annonceret en 12 mia. dollar støttepakke til kriseramte amerikanske landmænd, da landbrugssektoren kæmper med konsekvenserne af præsidentens vidtrækkende toldsatser. Hjælpepakken blev afsløret i Det Hvide Hus mandag eftermiddag under et rundbordsmøde med landmænd. Topembedsmænd i administrationen har diskuteret redningspakken bag kulisserne i flere måneder. (TRUMP UNVEILS $12 BILLION BAILOUT FOR FARMERS)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

APP DER SPORER ICE-RAZZIAER SAGSØGER USA FOR AT PRESSE APPLE TIL AT FJERNE DEN

I seks måneder distribuerede Apple en app kaldet ICEBlock, der tillod brugere at advare folk, når de så immigrations- og toldmyndighederne. Men efter at Trump-administrationen klagede over, at appen var til fare for betjentene, fjernede Apple den. Nu sagsøger app-udvikleren Trump-administrationen og beskylder dem for at presse Apple til at undertrykke ytringsfrihed og retten til at oprette, distribuere og promovere ICEBlock. (APP THAT TRACKS ICE RAIDS SUES U.S., SAYING OFFICIALS PRESSURED APPLE TO REMOVE IT)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

MAGNUM ICE CREAM VURDERET TIL 8 MIA. EURO VED DEBUT EFTER UNILEVER-SPLIT

Unilevers udsplittede isdivision, Magnum Ice Cream Company, blev vurderet til 7,8 mia. euro ved den længe ventede debut som en selvstændig børsnoteret koncern i Amsterdam. Værdiansættelsen er lavere end ventet, og virksomheden står over for udfordringer med blandt andet en tvist med Ben & Jerry's grundlæggere samt et skifte væk fra sukkerholdige produkter. (MAGNUM ICE CREAM VALUED AT €8BN ON ITS DEBUT AFTER UNILEVER SPIN-OFF)

DETAILINVESTORER KAN GIVE NÆRING TIL EN 'EKSPLOSIV' AKTIE- OG GULDBOBLE

Bank for International Settlements advarer om, at detailinvestorer, der sætter penge i amerikanske aktier og guld, kan give næring til en boble, der kan udgøre en risiko for markedsstabiliteten, hvis den brister. Den schweizisk-baserede institution, der er kendt som centralbankerne for centralbank, peger på, at amerikanske aktier og ædelmetaller er "stegt i fælles takt" i år, hvilket er et fænomen, der ikke er set i årtier. (RETAIL INVESTORS MAY BE FUELLING ‘EXPLOSIVE’ STOCKS-AND-GOLD BUBBLE)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

NYE REGISTRERINGER AF ELBILER KAN VOKSE MED 30 PCT. I 2026

Den tyske bilbrancheforening håber, at de tilskud til elbiler, som den føderale regering har lovet for 2026, vil øge salget af elkøretøjer. Nyregistreringer af disse køretøjer estimeres at vokse med 30 pct. Men generelt ventes kun en lille vækst for bilmarkedet – 2 pct.for nye personbilregistreringer i forhold til 2025 hvilket er 20 pct. lavere end det sidste år før Covid-krisen: (DER DEUTSCHE AUTOMARKT UND DIE DEUTSCHE AUTOPRODUKTION BLEIBEN WEIT ENTFERNT VON ALTEN REKORDZAHLEN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

EU NÅR AFTALE OM SVÆKKET EU-FORSYNINGSKÆDELOV

EU's forsyningskædelov har til formål at beskytte menneskerettighederne verden over – men den vil nu sandsynligvis blive svækket, før den overhovedet er trådt i kraft. UEINIGUNG AUF ABGESCHWÄCHTES EU-LIEFERKETTENGESETZ ERZIELT)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KINESISKE AI-CHIPPRODUCENT METAX TILTRÆKKER FLERE BØRSINVESTORER END MOORE THREADS

Den Shanghai-baserede chipvirksomhed MetaX Integrated Circuits er den seneste stjerne på det kinesiske fastlands aktiemarked, hvor grafikprocessoren (GPU) viser sig at være endnu mere populær blandt detailinvestorer end konkurrenten Moore Threads forud for selskabets handelsdebut. Den endelige tildelingsrate blev 0,033 pct. (CHINA AI CHIPMAKER METAX DRAWS MORE IPO INVESTORS THAN MOORE THREADS)

.\\˙ MarketWire