Nyheder fra danske medier med Novo Nordisk, Nemlig.com og Axcel
10/12 06:32
BØRSEN.DK
AXCEL OVERTAGER IT-VIRKSOMHED FRA GOLDMAN SACHS I MILLIARDHANDEL
Axcel foretager sin første investering i Island og slår kløerne i it-virksomheden LS Retail, der specialiserer sig i at udvikle software til detailhandlen. Ifølge Børsens oplysninger er LS Retail nu blevet værdisat til mellem 1,5 og 2 mia. kr.
NY FASE LØFTER VÆRDI AF VÆGTTABSMARKED
Nye tendenser i markedet for vægttabsmedicin løfter værdien en anelse frem mod 2030, vurderer storbanken Goldman Sachs i en ny analyse. Banken vurderer, at markedet i 2030 vil have en værdi på 102 mia. dollar, hvor vurderingen tidligere lød på 95 mia. dollar. Den højere vurdering kommer i kølvandet af, at Novo Nordisk og Eli Lilly har varslet lavere priser på vægttabsmedicin i USA, men analytikerne vurderer, at prisfaldet vil blive opvejet af stigende salgsvolumener.
BERLINGSKE.DK BUSINESS
NEMLIG HAR FORTSAT RØDE TAL PÅ BUNDLINJEN TRODS FREMGANG
Det seneste årsregnskab fra onlinesupermarkedet Nemlig viser et underskud før skat på 28 mio. kr. Det er en halvering af underskuddet på 62 mio. kr. i 2024. Nemlig har fortsat ikke prøvet at have et plus på bundlinjen, men selskabet har lagt en ny strategi, hvor målet er at vokse med 45 procent over de næste tre år.
ERHVERVSMINISTER MORTEN BØDSKOV SKROTTER KLIMABYRDER FOR MILLIARDER
Ti måneders arbejde med at forenkle den europæiske bæredygtighedsrapportering med den europæiske forkortelse CSRD blev mandag omsider trillet over målstregen. Det er en af de største byrdelettelser for dansk erhvervsliv nogensinde.
FINANS.DK
NOVO RENDER IND I STRID MODVIND I KINA
Eli Lillys diabetesmedicin Mounjaro er blevet godkendt til tilskud i Kina. Det vil øge konkurrencen mod Novo Nordisk, som desuden bliver ramt af patentudløb og derfor masser af ny konkurrence næste år.
VESTAS-KONKURRENT SER OPMUNTRENDE 2025 - LØFTER 2028-MÅL OG ØGER PENGEREGN
Aktien i GE Vernova, der på området for fremstilling af vindmøller konkurrerer med danske Vestas, har tirsdag meldt ud om en mere opmuntrende udvikling i 2025 og samtidig hævet sine finansielle mål for 2028, og det sender aktien op i eftermarkedet med 6,8 pct.
PFIZER ØGER SATS PÅ VÆGTBEHANDLING MED AFTALE TIL 2,1 MIA. DOLLAR
Pfizer har tirsdag indgået en global licensaftale med det kinesiske biotekselskab Yaopharma om udvikling, produktion og salg af en ny GLP1-analog til behandling af kronisk overvægt.
.\\˙ MarketWire
