Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kinesisk konkurrence presser schweizisk kemi- og fødevarevirksomhed

11/12 12:36

Den schweiziske kemi- og fødevarevirksomhed Givaudan falder tungt torsdag middag på børsen i Zürich efter en analytikerkald onsdag aften, hvor koncernen løftede lidt af sløret for den nærtstående fremtid.

Det var analytikerkorpset, der var specielt inviteret - og af kaldet fremgik det, at konkurrencen er tiltagende. Og det får aktien til at dykke med 7,2 pct. - og med ned trækkes Symrise og DSM-Firmenich med fald på 3 pct. for begge.

Og herhjemme falder i samme branche Novonesis med 1,6 pct. torsdag over middag.

Jefferies-analytiker Chris Counihan noterer sig, at markedsforholdene er blevet mere konkurrenceprægede i forhold til de udmeldte forventninger i august på 5,5 pct. organisk salgsvækst for året.

Samtidig noterer han sig, at konkurrencen fra Kina påvirker pris/volumen for duftingredienser, mens fjerde kvartal viser vigende tendenser i forhold til kategorierne smag og velvære.

.\\˙ MarketWire