Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Afslutter ugen med pæne stigninger

12/12 06:32

De asiatiske aktiemarkeder ligger med ganske pæne stigninger fredag.

Investorerne læner sig op ad endnu en rekorddag på Wall Street i kølvandet af Federal Reserves seneste rentesænkning, mens de stigende revner i teknologisektorens værdiansættelser efter flere skuffende regnskaber fra blandt andet Oracle og Broadcom ignoreres.

Der er stigninger over hele linjen, hvor Hongkong ligger i spidsen foran Tokyo, Sydney, Singapore, og Seoul.

Dermed afsluttes en blandet uge i en positiv stemning, mens blikket rettes mod den forsinkede amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der offentliggøres i næste uge.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdet-aktier uden for Japan stiger 0,7 pct.

De amerikanske futures indikerer stigning in Dow Jones på 0,2 pct., mens S&P 500 står til at åbne uændret og Nasdaq til at falde 0,2 pct. i New York senere på dagen.

I Tokyo holder det teknologitunge Nikkei-indeks igen i de ellers brede stigninger. Indekset øger dog stadig 0,8 pct., men overhales massivt at Topix-indekset, der stiger 1,5 pct.

De kinesiske investorer i Hongkong holder fanen højt efter meldinger fra Beijing og den årlige økonomiske konference, der som forventet bekræftede støtte til vækst.

Hang Seng-indekset stiger 1,4 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 ligger med yderst begrænsede udsving.

De sydkoreanske og taiwanesiske aktiemarkeder har et plus i Kospi-indekset på 0,8 pct., og i Taiex-indekset på 0,2 pct.

Singapores Strait Times-indeks er positivt med 1,2 pct., efterfulgt af Sydneys ASX 200-indekset, der lukker med et plus på 1,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,8
Topix+1,5
Hongkongs Hang Seng+1,4
China Shanghai Composite0,0
China CSI 300
+0,2
Taiwan Taiex+0,2
Sydkoreas Kospi+0,8
Indiens BSE Sensex+0,5
Singapores STI+1,2
Sydney ASX 200+1,1

.\\˙ MarketWire