Bank of Japans erhvervsmåling viser pæn aktivitet
15/12 06:34
Erhvervsstemningen blandt store japanske producenter blev forbedret for tredje kvartal i træk i perioden i fjerde kvartal.
Det fremgår af den kvartalsvise Tankan-rapport fra den japanske centralbank, Bank of Japan.
Rapporten, der er offentliggjort mandag morgen, opsummerer udsigterne blandt landets store virksomheder og betragtes som en nøgleindikator for den japanske økonomis tilstand.
Undersøgelsen kommer på et afgørende tidspunkt, da den påvirker Bank of Japans pengepolitiske beslutninger lige op til centralbankens sidste rentemøde i år, der løber af stablen torsdag og fredag i indeværende uge.
Rapporten skubbes yderligere til markedsforventningerne om en renteforhøjelse.
Målingen for de store fremstillingsvirksomheder viser en stigning i tilliden til plus 15 i fjerde kvartal mod plus 14 kvartalet før.
Økonomerne havde netop forudset en aflæsning på plus 15.
Forventningsindekset viser samtidig en solidt stigende tillid på plus 15 i fjerde kvartal, stigende fra plus 12 i tredje kvartal. Her var ventet en stigning til plus 13.
Ses der på de store virksomheder uden for fremstillingssektoren, var der tale om en uændret tillid på plus 34, hvor analytikerne havde estimeret plus 35.
Forventningerne til fremtiden i servicesektoren er samtidig uændret plus 28 hvilket, der ligeledes var økonomernes estimat.
Tillidsindeksene beregnes ved at trække procentdelen af virksomheder, der har en pessimistisk forretningsstemning, fra de, som er optimistiske.
Rapporten har også de store japanske virksomheders investeringer som et vigtigt punkt. Investeringer er stigende med 12,6 pct. fra en forøgelse på 12,5 pct. i tredje kvartal.
Der var ventet en lidt mere afdæmpet investeringsvækst på 12,1 pct.
.\\˙ MarketWire
