Nyheder fra danske medier med Danske Bank, Vestas og Novo Nordisk
16/12 06:32
BØRSEN.DK
DANSKE BANKER RAMT AF IT-PROBLEMER
Datacentralen Bankdata, der leverer it-løsninger til en række danske banker, har mandag aften haft “tekniske udfordringer”. Ifølge hjemmesiden Downdetector oplever brugere problemer med en række banker, herunder Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit.
DANSKE BANKS HVIDVASKSAG HAR HAFT VOLDSOMME KONSEKVENSER
Det er en transformeret Danske Bank, som mandag satte et vigtigt punktum i en stor, international hvidvasksag. Banken er ikke længere under tilsyn hos det amerikanske Department of Justice, efter at Justitsministeriet som et led i et forlig om bankens hvidvasksag har haft den under lup i tre år.
BERLINGSKE.DK BUSINESS
TYSKLANDS KANSLER VIL HAVE ET FÆLLES EUROPÆISK AKTIEMARKED
Et stort fælles aktiemarked, hvor alle europæiske aktier kan handles. Det er fremtiden, mener Tysklands kansler, Friedrich Merz. Men chefen for Europas tredjestørste børsmarked – danske Bjørn Sibbern – tvivler på ideen. I stedet skal der andet til for at løse Europas store udfordringer, hvor der hvert år bliver færre børsnoterede selskaber.
FOR FØRSTE GANG ER OVER 100.000 SENIORER I JOB
Antallet af seniorer med et lønmodtagerjob fortsætter med at stige og har i oktober rundet et skarpt hjørne. For første gang er over 100.000 personer over folkepensionsalderen i beskæftigelse ifølge tal fra databasen Jobindsats.dk under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
FINANS.DK
FDA SER STORE PROBLEMER MED KVALITETSSIKRING HOS NOVOS AMERIKANSKE FABRIKKER
Novo Nordisks opkøb af Catalent i 2024 og dermed tre fabrikker gav det selskabet ny og kritisk vigtig kapacitet i produktionen af vægttabsmedicin. Men nu påpeger de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, at der er store problemer med kvalitetssikringen på fabrikkerne.
VESTAS STÅR TIL AT KØBE FLERE AF KRISERAMT LEVERANDØRS AKTIVER
Vestas har udsigt til at kunne overtage en række aktiver fra underleverandøren TPI Composites, som er i betalingsstandsning. Det er vingeproducentens aktiver i Mexico, USA og Indien og det skyldes, at ingen andre har budt på dem, og en ellers planlagt auktion over aktiverne er aflyst.
.\\˙ MarketWire
