Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic udnævner Heidi Hunter som ny næstformand

17/12 08:45

Bavarian Nordic udnævner Heidi Hunter som ny næstformand, efter at hun har været medlem af bestyrelsen siden 2023.

Bestyrelsen har dermed fået endnu en kvinde i toppen, efter den nylige udnævnelse af Anne Louise Eberhard som ny formand for bestyrelsen, fremgår det af en pressemeddelelse onsdag morgen.

Heidi Hunter har mere end 25 års erfaring i branchen og har arbejdet på tværs af den farmaceutiske værdikæde – fra klinisk og kommerciel udvikling til lancering.

Hun har tidligere været direktør hos Cardinal Health, hvor hun stod i spidsen for Specialty Solutions-forretningen. Før Cardinal Health havde Heidi Hunter ledende stillinger hos UCB, Boehringer Ingelheim, IQVIA og Centocor, et J&J-selskab.

Hun er desuden medlem af bestyrelsen i Vicore Pharma Holding AB, IO Biotech, Inc. og Sutro Biopharma.

Bestyrelsen fortsætter sin søgen efter et par kandidater med relevante kompetencer til at blive indstillet til valg på den ordinære generalforsamling i april 2026, samtidig med at kontinuiteten sikres.



.\\˙ MarketWire