Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo søger om markedsføringstilladelse til Cagrisema i USA

18/12 14:16

Novo Nordisk har indsendt registreringsansøgning for vægttabskandidaten Cagrisema i USA. Der er tale om et middel, der kombinerer GLP-1-midlet Semaglutid med hormonet Amylin, der også giver anledning til vægttab.

Cagrisema har i studier givet anledning til vægttab på gennemsnitligt 23 pct., for patienter, der blev i behandling.

- Indsendelsen af Cagrisema til FDA markerer en vigtig milepæl og indleder en ny æra inden for vægtkontrol, hvilket understreger Novo Nordisks mangeårige engagement i at hjælpe mennesker, der lever med svær overvægt, gennem innovation og videnskab, siger Mike Doustdar, administrerende direktør og koncernchef for Novo Nordisk, ifølge en meddelelse.

Ansøgningen gælder Cagrisema i en fast dosiskombination. Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, ventes at at gennemgå ansøgningen i løbet af 2026, skriver Novo.

Ansøgningen bygger på studier, som Novo i første omgang rapporterede toplinjedata fra kort før jul den 20. december 2024. Resultaterne skuffede aktiemarkedet, der dengang sendte aktien baglæns med næsten 21 pct.

.\\˙ MarketWire