Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Prisen på containerfragt steg i sidste uge

19/12 08:05

Prisen på containerfragt fra Shanghai til flere destinationer i verden tog et hop frem i sidste uge.

Det viser de seneste tal fra rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives af Shanghai Shipping Exchange.

Indekset steg i den forgangne uge med 3,1 til 1552,92. Plusset kommer efter et plus i sidste uge på 7,8 pct.

Med fremgangen går de to rateindeks SCFI og WCI hånd i hånd. Torsdag viste data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag og gælder for en 40-fods container, et plus for det overordnede indeks på 11,5 pct. til 2181,93 dollar. Det var tredje uge i træk med fremgang i indekset, der forinden lå i 1806,05 dollar.

Tilbage til SCFI-indekset så skal årets top findes i ugen frem til den 6. juni i 2240,35 point, mens lavpunktet blev nået i ugen frem til 29. september i 1114,52.

SCFI-indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste større bund var i 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.

.\\˙ MarketWire