Internationale aviser med Disney, Bosch og Nike
22/12 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
UDENLANDSKE OPKØB AF BILLIGE BRITISKE VIRKSOMHEDER NÅR NYE HØJDER
Britiske virksomheder tiltrak en bølge af interesse fra udenlandske købere, der var ivrige efter at kapitalisere på billig værdiansættelse, hvilket bragte britisk virksomhedshandler i 2025 til det højeste niveau siden pandemien. Udlandet har overtaget britiske virksomheder for 142 mia. dollar det seneste år, ifølge data fra London Stock Exchange Group. Det er en stigning på 74 pct. i forhold til 2024. (FOREIGN BUYERS SNAP UP CHEAP UK COMPANIES AS DEALMAKING HITS NEW HIGH)
JPMORGAN SATTE SPØRGSMÅLSTEGN VED TRICOLORS REGNSKABSFØRING ET ÅR FØR KOLLAPS
JPMorgan Chase var i mere end et år opmærksom på "alvorlige væsentlige svagheder i regnskabspraksis" hos den Texas-baserede subprime-biludlåner og -forhandler Tricolor Holdings, der kollapsede i september. En revision hos JPMorgan i februar 2024 afslørede dobbelt pantsatte lån mod sikkerhed stillet til JPMorgan" for 13 mio. dollar. (JPMORGAN QUESTIONED TRICOLOR’S ACCOUNTING A YEAR BEFORE ITS COLLAPSE)
FIDELITY LOVER HÅRDERE INDSATS MOD OVERDREVNE LØNPAKKER
Formueforvalteren Fidelity International advarer britiske virksomhedsformænd mod at godkende overdrevne lønpakker som en del af en bredere indsats for standarder for virksomhedsledelse. Formueforvalteren opfordrer til "fornyet disciplin" i forbindelse med ledelsens aflønning og præstationer samt en "stærkere" dialog med bestyrelser om, hvordan de allokerer deres kapital og foretager opkøb. (FIDELITY PLEDGES CRACKDOWN ON EXCESSIVE CORPORATE PAY)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
SPACEX-EKSPLOSION BRAGTE FLY I FARE
Tre fly fløj gennem en midlertidig flyveforbudszone i januar, da flyveledere kæmpede for at holde fly væk fra områder med raketaffald fra en eksploderet SpaceX raket. Det førte til en "potentiel ekstrem sikkerhedsrisiko", ifølge en FAA-rapport. Efter eksplosionen fløj mindst to fly for tæt på hinanden, hvilket fik en flyveleder til at gribe ind for at undgå en kollision. (THE SPACEX EXPLOSION THAT PUT FLIGHTS IN DANGER)
TREDJE ‘AVATAR’-FILM FÅR EN SLØVERE START I BILLETINDTÆGTERNE END FORGÆNGEREN
Den tredje “Avatar”-film fik en sløvere start for billetindtægter end forgængeren. Disneys “Avatar: Fire and Ash” åbnede med en anslået omsætning på 345 mio. dollar på verdensplan. Det er den næststørste lancering i år, efter Disneys egen “Zootopia 2”. Men det er langt bagud i forhold til “Avatar: The Way of Water” fra 2022, som åbnede med en omsætning på omkring 435 mio. dollar. (THIRD ‘AVATAR’ MOVIE OFF TO SLOWER BOX OFFICE START THAN PREDECESSOR)
PERMIRA- OG WARBURG-LEDET KONSORTIUM OVERTAGER CLEARWATER ANALYTICS FOR 8,4 MIA. DOLLAR
Et konsortium ledet af Permira og Warburg Pincus har overtaget fintech-softwarevirksomheden Clearwater Analytics Holdings for 8,4 mia. dollar. Den statsejede investor Temasek fra Singapore er en del af aftalen, mens investorgruppen Francisco Partners støtter overtagelsen. Aktionærerne i Clearwater Analytics modtager 24,55 dollar pr. aktie kontant. (PERMIRA-, WARBURG-LED CONSORTIUM TO ACQUIRE CLEARWATER ANALYTICS IN $8.4B DEAL)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
GRÆNSEN PÅ 100 PUND FOR KONTAKTLØS BETALING FJERNES FRA NÆSTE ÅR
Financial Conduct Authority (FCA) vil fjerne grænsen på 100 pund for kontaktløse transaktioner og give kunder, banker og kreditkortselskaber mulighed for selv at fastsætte deres egen grænse. Eksperter advarer om, at det kan føre til mere svindel og tyveri. (£100 CONTACTLESS SPENDING LIMIT TO BE AXED FROM NEXT YEAR)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
BRITISK ØKONOMI GÅR IND I 2026 MED EN KRAFTIG NEDTUR I DEN PRIVATE SEKTOR
Erhvervsledere advarer om, at Storbritannien går mod en kraftig økonomisk nedtur i den private sektor i 2026. Virksomheder satte ”hælene i" for investeringer og nyansættelser før efterårsbudgettet. I et dystert øjebliksbillede vurderer Confederation of British Industry, at den private sektors produktion er på vej mod fald i fjerde kvartal 2025. (UK ECONOMY ENTERING 2026 AMID SHARP PRIVATE SECTOR DOWNTURN, SAYS CBI)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
ÅRELANGT TILHØRSFORHOLD TIL BOSCH SMULDRER
Tusindvis af medarbejdere mister deres job og titusindvis deres sikkerhed. Den største krise i Boschs historie rammer selve kernen af den traditionelle virksomhed. Hvor medarbejderne engang stolede på deres virksomheds loyalitet, hersker der nu usikkerhed og vrede. („EINE ÜBER JAHRE GEWACHSENE ZUGEHÖRIGKEIT ZERBRICHT GERADE“)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
DEUTSCHE BANK SENDER PRIVATE BANKING-CHEF I DIREKTIONEN
Deutsche Bank planlægger at udvide en central ledelse under direktionen, primært for at styrke private banking-afdelingen. Den såkaldte Group Management Committee (GMC) skal udvides med fem medlemmer. To af de nye medlemmer kommer fra private banking-forretningen. Det rejser dog spørgsmål i divisionen, da kun én af to topchefer i Tyskland vil blive udnævnt. (Deutsche Bank schickt Privatkunden-Manager in Führungsgremium)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
NIKE SNUBLER I KINA MENS KINESISKE RIVALER OVERTAGER
Nike oplever et kraftigt fald i salget i Kina. Det understreger den intensiverede konkurrence fra hjemmedyrkede kinesiske mærker midt i forbrugernes skiftende smag. (FROM SWOOSH TO LOCAL: NIKE STUMBLES IN CHINA AS HOME-GROWN RIVALS CLOSE THE GAP)
KINESISK GODKENDELSE AF L3 SELVKØRENDE BILER SKAL STIMULERE VIGENDE MARKED PÅ FASTLANDET
Næsten 270.000 biler med selvkørende systemer, der giver føreren mulighed for at være "hands-free" under visse betingelser, estimeres at blive solgt i Kina næste år, efter Beijings godkendelse af sådanne køretøjer. Det vurderer Daiwa Securities. (CHINA’S APPROVAL FOR L3 SELF-DRIVING CARS TO STIMULATE SLOWING MAINLAND MARKET)
.\\˙ MarketWire
