Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant sælger headset-forretning for tocifret millionbeløb

22/12 06:52

Hørekoncernen Demant sælger sin headset-forretning, som går under navnet EPOS, for 7 mio. euro eller hvad der svarer til cirka 50 mio. kr.

Beløbet kan stige med yderligere 3 mio. euro betinget af opfyldelse af visse milepæle, oplyser Demant i en meddelelse lørdag.

Det er amerikanske Acco Brands, der overtager EPOS og skal videreudvikle på headset-forretningen.

Acco Brands beskæftiger sig med teknologi til blandt andet spil.

Frasalget sker som led i Demants ønske fremover at fokusere fuldt ud på høresundhed.

- Frasalget af EPOS markerer den sidste milepæl i vores beslutning om af skærpe vores strategiske fokus på vores Hearing Healthcare-forretning, og jeg er overbevist om, at Acco Brands vil blive en god ny ejer af EPOS. Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed til medarbejderne hos EPOS for deres dedikerede indsats i denne proces og at ønske hver og en af dem succes under det nye ejerskab, udtaler Søren Nielsen, koncernchef & administrerende direktør for Demant.

Demant venter at frasalget vil resultere i engangsomkostninger for 650 mio. kr. Derfor venter koncernen nu et tab fra ophørende aktiviteter på cirka 850 mio. kr. mod et tidligere ventet tab på 200 mio. kr. i 2025.

Demant forventer at salget går endeligt igennem i januar 2026.

.\\˙ MarketWire